Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seet, altid være given forud for Hovedsætningen, og for saa
vidt der er en real Nexus imellem dem (men rigtignok
ogsaa kun for saa vidt), maa den ogsaa i Tiden gaae forud
eller kan i alt Fald ikke falde bagefter den. Den kan falde
samtidig dermed ; men da der om det Samtidige nærmest
tør ventes Præsens, bliver Aorist ganske naturligt den
regelmæssige Form, hvor Bisætningens Handling i sin Heelhed
falder forud for Hovedsætningens. Tidsforholdet kan efter
vor Opfattelse være snart af større, snart af mindre
Betydning; undertiden føle vi Nødvendigheden af at betegne det
paa Dansk (ved Perfectum), som naar Æschylos Arist. Ran.
1431 siger: ον χρη λέοντος σχνμνον έν πόλει τρέφειν, ψ δ’ έχτραφτ]
τις, τόϊς τρόηοις νπηρετέΐν, men i Regelen sætte vi Præsens.
Ogsaa paa Græsk sættes der, som Madvig bemærker, stundom
Præsens selv om det Forudgaaende, men paa Dansk er dette
som sagt det Almindelige; imidlertid er det jo i sig selv
meget tænkeligt, at Grækerne kunne have følt en stærkere
Trang end vi til at fremhæve Tidsforholdet, om der end
gaves Tilfælde, hvor det ogsaa i deres Øine var mindre
magtpaaliggende. Hvad endelig Tidssætningerne angaaer,
da følger jo her Tidsforholdet af sig selv, hvor
Conjunc-tionen netop betyder „efterat“, og for saa vidt som
Con-junctionen efter sin Natur kan indlede Sætninger baade af
samtidigt og af førtidigt Indhold, vil der jo atter her om
det Samtidige kunne ventes Præsens, hvad der da
naturlig-viis ogsaa er Tilfældet, hvor Conjunctionen betyder „medens“.
Πρίν bruges med denne Sætningsform jo kun ved benegtet
Hovedsætning, hvor altsaa Negteisen bevirker et Omslag i
Tidsforholdet, hvorved dette bliver et lignende, som hvor
Conjunctionen betyder „efterat“, saa det vil heller ikke
a priori kunne volde videre Betænkelighed. Tilbage blive
da de Conjunctioner, der bestemt henvise til en paafølgende
Tid ved Betydningen „indtil“. Her kan nu ganske vist
Bisætningens Handling aldrig opfattes som gaaende forud for
selve Hovedsætningens Handling, hvad jo forøvrigt
Madvig heller ikke siger, men kun for Afslutningen deraf
(„der skal være Vaabenhvile, indtil Kongen har faaet eders
Besked“ — Xen. Anab. II, 3, 7 — o: Vaabenhvilen skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
