- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
92

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

først høre op, naar Kongen har faaet eders Besked;
Vaaben-hvilen selv gaaer forud for dette); men bortseet derfra have
vi jo her netop samme Tidsforhold ved en Hovedsætning i
affirmativ Form, som vi have for πριν ved en Hovedsætning
i negativ Form („Vaabenhvilen skal ikke høre op, førend
Kongen har faaet eders Besked“). Der kau rigtignok møde
Tilfælde, hvor det for vor Opfattelse seer høist paafaldende
ud, at Grækerne skulde have følt særlig Trang til at betegne
den Begivenhed, der medfører Afslutningen, som gaaende
forud for denne, f. Ex. i Forbindelser som „han spiser, til han
er revnet“ (Phoenicid. com. fr. 3) eller „han vil blive
staaende som fastnaglet, indtil en af hans Venner har
trukket ham bort“ (Hegesipp.com.fr. 1, 25); men udenfor
Mulighedens Grændser, tør man vel ikke paastaae, det ligger.
Ogsaa ved πριν kunne slige Tilfælde møde; vi kunne paa
Dansk heller ikke sige „han gaaer ikke, før man har
trukket ham afsted“, og naar Kinesias Arist. Av. 140S siger:
ov mtvσομκι, πρϊν ’àv πτερω^ε’ις δίαδράμω τον αέρα, ville vi ganske
sikkert foretrække at sige „jeg hviler ikke, før jeg kan
flyve“, men det maa unegtelig indrømmes, at for at vide,
at han kan flyve, maa han have prøvet det først.

I det Hele og Store er altsaa det Tidsforhold, som i
disse Sætninger skulde give Aorist Conjunctiv Præteritums
Betydning, virkelig tilstede og begrundet i selve
Sætningernes indre Væsen. Man kunde nu naturligviis, med
Henviis-ning ogsaa til hine Sætninger med Aorist Indicativ efter
sW, insiSr, og wc ved et Hovedverbum af Fortid, gjøre
gjæl-dende, at Tidsforholdet netop derfor ikke kræver nogen
Betegnelse, ligesom det jo paa Dansk i Regelen heller ikke
faaer nogen saadan; men jeg vil for det Første holde mig
til Spørgsmaalet om det factiske Tidsforhold. Med Hensyn
til dette skal jeg da nu, idet jeg forbigaaer hele den store
Masse af Tilfælde, i hvilke Bisætningens Indhold
umiddelbart viser sig som virkelig gaaende forud for
Hovedsætningens, d. v. s. den Handling, Bisætningens Verbum
betegner, forud for den ved Hovedsætningens Verbum
betegnede, og idet jeg sammenstiller de andre efter indbyrdes
Slægtskab, først gjøre opmærksom paa de Sætningsforbin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free