Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deiser, som i deres simpleste Form repræsentere blotte
almindelige Syntheser eller prædicative Udsagn. Her tilhører
da selvfølgelig hverken Hovedsætningen eller Bisætningen
nogen virkelig eller speciel Tid, men begge tilhøre Tiden i
reen abstract Almindelighed eller, for at tale grammatisk,
Nutiden som almeen Tid, kun at Bisætningen betegner den
enkelte Person, det enkelte Tilfælde, Hovedsætningen det
almindelige Begreb. Vi møde her først den simple
Definition, som vi have den f. Ex. Menand. fr. 293 τ’ο γνω&ι σαντ’ον
εστιν, αν τα πράγματα ΐδ^ς τα σαντον χαΐ τί σοι ποιψέον eller, ίθΓ
at tage Exempler fra en anden Sphære, Philemon, jun. fr.
1, 6 μάγειρός έστιν ovy. εάν ζωμήρνσιν εχων τις ϊλ&η καϊ μάχαιραν
πρός τινα, ονδ’ αν τις εις της λοπάδας ίχΟνς έμβάλ/j Og Posidipp.
COm. fr. 24, 17 ώσπερ γάρ εις ταμπόρια τι/ς τέχνης πέρας τοντ
έστιν, αν εν προσδράμτ/ς πρ’ος τι) στόμα. Mig forekommer det nu
stadig naturligst at opfatte Aoristerne i slige Sætninger som
Betegnelse blot for den enkelte samlede Handling i Nutiden
som almeen Tid, og efter den tidligere Affattelse af § 128
var der heller ikke Noget til Hinder derfor, idet Aorist
ogsaa kunde staae „om den nærværende Tid for at betegne
det Forbigaaende og Enkelte“. Jeg kan imidlertid tænke
mig Muligheden ogsaa af en anden Opfattelse, hvorved
Bisætningens Handling kan sees som gaaende forud, idet man
nemlig seer det almindelige Begreb, der danner
Hovedsætningens Indhold, som det, der først ved Bisætningens
Handling realiseres, saa at det altsaa bliver Resultatet
af det i Bisætningen Udsagte og for saa vidt i Tiden falder
bagefter det. Ligesaa, hvor Hovedsætningen indeholder en
simpel charakteriserende Benævnelse, som Eur. Cycl. 538
8? ur με&νσ&εις έν δόμοις μείνΐ], σοφός eller Phoen. 584 αμα&ίαι
δνοϊν εις ιανοταν μόλιμον, εχ&ιστον κακόν. Man kan foi’Staae,
at En først bliver viis ved at holde sig hjemme med sin
Ruus o. s. v. At den blotte Manifestation af en Egenskab
kan opfattes som en Realisation deraf, have vi jo ogsaa i
anden Form et Exempel paa i Udtryk som ίίνδρα άγα&’ον
γενέσ&αι „at vise sig tapper“, og til Støtte for Aorist
Con-junctivs Præteritumsbetydning her kunde man endog anføre,
at Grækerne i den Slags Sætninger ogsaa have brugt Aorist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
