- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
95

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mere subjectiv Form, f. Ex. μισώ Menand. monost. 352 (μισώ,
πονηρός χρηστόρ orur εΐπi/ λόγον) eller et dermed eenstydigt
Udtryk paa et Sted, som vistnok Mange med mig jævnlig have
benyttet til at paapege Forskjellen mellem Aorist netop
uden Præteritumsbetydning og Præsens, Iliad, IX, 312 έχ&ρυς

γάρ μοι κείνος όμώς ’ΑΙδαο πνλι/σιν, Οί ■/ ’έτερον μέν χεν&ι/ ένΐ φρεσίν,

ίίλλο δέ εΐπ a). En Handling bliver jo ganske vist ikke smuk
o. s. v. først ved at udføres, man hader ikke Hykleren
først, naar han den enkelte Gang har sagt noget Andet,
end ban mener, men Handlingen er smuk i sig selv som
blot tænkt Handling, man hader Hykleren som saadan til
enhver Tid; men Grækerne maae, hvis Aorist Conjunctiv
her skal være brugt om det Forudgaaende, alligevel overalt
have seet Begrebet som realiseret eller Dommen som
resulteret af den enkelte Handling; anden Mulighed seer i alt
Fald jeg ikke til at forklare Forholdet som et
Fortidigheds-forhold, og denne Opfattelse, troer jeg ogsaa, lader sig
gjennemføre, hvis der ikke viser ’sig Hindringer paa andre
Puncter.

Hermed har jeg da sagt, hvad jeg havde at sige om de
Tilfælde, hvor Aorist Conjunctiv efter den tidligere Affattelse
af § 128 maatte opfattes som brugt om det med en
almeen-præsentisk Hovedsætning Samtidige; thi i et Par Exempler
af Herodot, som jeg tidligere har lagt Vægt paa som
særlig bevisende for dette Forhold, maa jeg indrømme, at der
dog kan statueres en Tidsforskjel1), og hvor der en enkelt
Gang forekommer Aorist Conjunctiv i Bisætningen om det
med et gnomisk Aorist i Hovedsætningen Samtidige, kan
Formen jo siges at være brugt endog om det absolut Forbi-

’) S. Nord. tidskr. for filol. Ny række III S. 169 f. Conjunctiverne

i Bisætningerne kunne her forstaaes om forudgaaende
Begivenheder og Hovedsætningerne om Resultaterne deraf (Ιχφίριι om den
indvundne Afgrøde). Ogsaa Eur. fr. 901, 7 Nauck {ιύ λίγπν δ’,
urav τι λέζη, /of; åoxtiv, xav μη λίγη) kan forstaaes om den enkelte
faldne Udtalelse og ei Hymr ligesom Xéyij om dens vedblivende
Charakteer. Derimod seer jeg ikke ret, hvorledes Sv ,«<} τνχψ<·
Demosth. XIV, 13 skulde blive fortidigt, uden at άφαμαρίιΐν blev
det Samme; sml. ogsaa φ&ίγίηίαι Æsch. I, 38, xuxuliny Isæ. III, 68.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free