Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordringssætningen, hvor Aorist Conjunctiv jo ikke angives
at have Fortidsbetydning, saa det er meget naturligt, at den
i de tilsvarende Spørgesætninger heller ikke har det; om
Verbets Tidsbetydning i conjunctiviske Spørgesætninger med
tir adtaler han sig slet ikke *). Mau kan beklage denne
Lacune, man kan, om man vil, gaae i Rette med Forfatteren
derfor; men den er der, og den maa paa den ene eller den
anden Maade udfyldes. Troer man altsaa — og jeg maa
iudrømme, at jeg ikke seer, hvorledes Madvig selv kan have
opfattet Sagen anderledes — at kunne frakjende Aorist
Conjunctiv Fortidsbetydning i relativt indledede
Spørgesætninger med ar uden med det Samme at frakjende den
Fortidsbetydning ogsaa i egentlige Relativsætninger med Hv
— hvad jeg for min Part ikke troer, men foreløbig og med
fornødent Forbehold vil gaae ind paa —, da er unegtelig
for denne Forbindelses Vedkommende Spørgsmaalet dermed
løst. Det samme Expediens kan man da fremdeles anvende
ogsaa paa en Række af Steder, hvor der ved Verber, som
efter deres Natur kunne forbindes med en afhængig
Spørgesætning, navnlig saadanne, der betyde „give Agt“, „passe
paa“, „oppebie“, staaer Aorist Conjuuctiv efter et relativt
Tidsadverbium med liv, som f. Ex. Arist. Ran. 1002 xal
φυλάξεις, ψίχ ar το πνενμα λεϊον χαϊ χα&εοτηχ’ος λάβ//ς, Arist. Eccl.
633 inιτήρει, ’όταν y)*, Τ,:> δυαπραξάμενος παραδώ σοι δενιεριάζειν eller
Lycurg. in Leocr. 86 ηαραγγείλαντα τυίς 1Ά&ψαίοις προσέχειν, όταν
τελεντί,στ/ τον βίον. Man kunde her ganske vist ogsaa, idet
man sammenlignede Forbindelser som μέμνημαι ότε, οίδα ότε
ο. 1., tage Sætningerne som rene Tids sætninger og supplere
det substantiviske Begreb „Tid“ — „passe paa den Tid,
naar Vinden har lagt sig“ o. s. v.2) —, men derved vilde
’) Der findes i det Hele ikke Andet om dem end den korte og noget
reserveerte Bemærkning § 199 b (om luv ved Verber, der betegne
at see til og overveie), som efter sin Form — navnlig i de danske
Udgaver — endog kan synes at lade det uafgjort, om Forfatteren
overhovedet regner nogen Slags conjunctiviske Sætninger med av
for virkelige fuldbaarne Spørgesætninger.
2) Sml. Xen. Hell. VI, 3, 15 τί υυν ôeï èxeïvov tov χρόνον ctvafiévetv, ϊωζ αν
v7tu ηλή&ουζ καχώι· αΛΗπωμεν.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
