Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
οντε el — οΐτε εϊ), er dog neppe ganske det Samme. Men
selv om Nogen maatte være dristig nok dertil, vil han dog
maaskee betænke sig, nafr han i Forveien kaster et Blik
paa et Par Steder, hvor Bisætningen er indledet ved et
enkelt καν „selv om“ og altsaa paa ingen mulig Maade kan
opfattes som Spørgesætning. Naar hos Antiphon (Tetr. I, 2, 2)
den for en Uvens Drab Anklagede efter at have begyndt
med at betegne sig som ατυχέστατος των πάντων ανθ-ρώπων, siden
alle Andres Ulykke dog hører op, naar dens Aarsag er fjernet,
fortsætter saaledes : έμο’ι δέ ’ζών τε αν&ρωπος άνατροπενς τον οίκον
έγένετο, άπυ&ανών τε, καν άηοφνγω, Ικηνάς λνπας και φροντίδας
προσβέβλψ-εν, saa hører ogsaa her κ’άν άηοφνγω aldeles
utvivlsomt Fremtiden til, og at tage Hovedsætningens Perfectum
προσβέβληκεν som Futurum exactum, gaaer ikke an, deels
fordi det er sideordnet med έγένετο, deels fordi de Ivnai og
φροντίδες, han taler om, ved den følgende Sætning εϊς τοντο
γάρ βαρχ’δαιμόνιας ηκω udtrykkelig betegnes som nærværende
(de bestaae nemlig i, at han seer sig i den sørgelige
Nødvendighed at maatte grunde paa at udfiude og paavise den
virkelige Drabsmand for ikke paa Grund af det Fjendskab,
hvori han har levet med den Dræbte, selv at blive dømt
paa Mistanke), saa at Meningen med Bisætningen uetop kun
kan være „selv om jeg bliver frikjendt bagefter“1). Og
naar Arist. Equ. 700 Pølsekræmmeren, som Paphlagoneren
har truet med at „spise ud af Landet“, paa sin Side truer
med at drikke den Anden ud „καν εκροφ)\σας αντος έπιδιαρραγώ“,
saa er her endog Begrebet „bagefter“ baade givet ved
Forholdet til Participiet έχροφί,σας og udtrykkelig betegnet ved
Præpositionen ini, og selv om vi ville nøies med at
oversætte som Dorph „om selv jeg ogsaa skulde revne ved den
’) Sml. Demosth. XVIII. 21, 87, 110, LIV, 41 Vilde man her hævde
Bisætningens Fortidighed, maatte man antage, at der ved
Angivelsen af den nærværende Tilstand tillige var tænkt paa dens
fremtidige Uforanderlighed, og at Bisætningen da refererede sig
særlig til denne. For en saadan Medindbefattelse af Fremtiden
kunde der maaskee nok paavise i Analogier, men jeg veed
rigtignok ikke ellers åt have fundet Exempler derpaa undtagen
Demosth. X, 52, hvor den desuden mere fremtræder som en
accessorisk Udvidelse af Tidsforestillingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
