Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man betegner dette som hans oprindelse, hans opholdssted
eller hans mål og undgår således direkte at betegne
vedkommende persous væsen eller handling, medens den
egentlige mening må søges i stednavnet, hvis lydlige
beskaffenhed leder tanken hen på det uomskrevne udtryk. I
almindelighed tager man sin tilflugt til virkelige stednavne, men
hyppig danner man også efter deres mønster nye stedlige
benævnelser; eksempler herpå er det spanske udtryk poner
piés en Polverosa, at løbe sin vej, hvor P. hentyder til den
støvede landevej, og de danske talemåder at være født i
FjoUerup, at være døbt i Tosserup o. s. v., der næppe
behøver nogen nærmere forklaring, ligeså lidt som det
slesvigske mundheld: Det tordner i Røvstrup, og e lysn slær
ned i Bovstrup (Kok, nr 1695). Da jo disse forblommede
talemåder hyppig vedrører ting, man nødig siger rent ud,
og tilmed i almindelighed har et meget humoristisk anstrøg,
er det let forståeligt, at de med forkærlighed anvendes af
folkelige forfattere, der særlig efterstræber at iklæde deres
tanker en vittig stil, og som derfor også hyppig selv skaber
sådanne. Abraham a Santa Clara siger således i en af sine
prædikener: Was der verlorne Sohn für ein Landsmann gewest,
ist eigentlich nit bekannt: ich glaube aber em Irrländer. Her
have vi med en ligefrem vittighed at gøre ; det er ikke og
har næppe været nogen almindelig brugt talemåde.
Den tyske sproglærde Wilhelm Wackernagei har i andet
afsnit af sin fortræffelige afhandling: Die deutschen
Appellativnamen1), udførlig behandlet de forblommede talemåder, der
således knytter sig til et stednavn, og senere har Reinhold
Köhler givet et interessant tillæg hertil2). For de romanske
sprogs vedkommende har Adolf Tobler særlig behandlet
disse talemåder i gl. fransk3). I tilslutning til disse
artikler skal jeg nedenfor give en række nye eksempler fra
’) Germania V, 290—356. Afhandlingen er genoptrykt i Kleinert
Schriften III, 59 ff.
-) Germania VII, 235—237.
3) Verblümter Ausdruck und Wortspiel in altfranzösischer Bede
(Særtryk af Berlinerakademiets Sitzungsberichte 1S82, XXVI, 531—559).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
