Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Crevant. Aller à Crevant d. v. s. at dø (crever).
Blason populaire s. 100. Jaubert, Glossaire du centre I, 301.
Flandre. Estre de Flandro bruges i Provence i
betydning af at blive ruineret. Blason populaire s. 153. Her
forklares talemåden som hvilende på et ordspil mellem
Flandre og flambé. Muligvis foreligger her blot en sydfransk
form for det nordfranske faire Flandre, der af Le Roux
forklares som „faire banqueroute, s’enfuir“l).
Montpézat. Boit pas estre un ouncle de Mountpéøat
bruges i Gascogne i betydning af je ne veux pas être un oncle
à charge. Blason populaire s. 169.
Montretout. Aller à Montretout bruges i Paris om
offentlige fruentimmer, der lader sig underkaste lægevisitation.
Rigaud s. 227. Villatte s. 141.
Mort aine. Aller à Mortaine d. v. s. at dø (mourir).
Tant oppressée de mal qu’on cuidast bien qu’elle allast à
Mor-taigne. Eksemplet findes i Cent nouv. nouv. p. p. Le Roux de
Lincy II, 183.
Niort, Prendre le chemin de Niort d. v. s. at nægte {nier),
lyve. Ne pas aller à Niort at bekende for retten. Envoyer à
Niort at afvise, sige nej til. Blason populaire s. 256.
Rigaud. Larchey (suppL). Littré. Sachs. Talemåden findes
allerede hos Le Roux. J. Richepin opfører i sit „Glossaire
argotique“ (La chanson des gueux s. 287 ff.) niort i
betydningen nej.
Ronen. Aller à Rouen at gå til gründe, at blive
udpebet; envoyer à Rouen at bringe i fordærv. Rigaud.
Larchey. Larchey har i sidste tillæg (s. 139) tilbagekaldt sin
tidligere uholdbare forklaring: „Allusion à la Seine qui
„coule“ de Paris à Rouen“ (at ruinere hedder i
argotsproget couler) og mener, at her snarere foreligger et
ordspil mellem Rouen og ruine. Dette er næppe rimeligt. Dr.
V. Thomsen træffer åbenbart det rette, når han antager, at,
hvad der tænkes på her, er roue, rouer, rouet. Smig. „rouer
’) I friaulisk dialekt siger man også få Fiandre, hvilket betyder at
at gøre stort bytte eller at slå ihjel (se Ostermann. Proverbi s. 287).
Hvorfra stammer denne talemåde?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
