Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
qn. signifie aussi faire souffrir à qn. beaucoup de douleur“
(Furetière, Dictionnaire universel), og „on dit qu’on a mis
un homme au rouet, pour signifier qu’on l’a déconcerté,
qu’il ne sait plus que faire ni que dire“ (Le Roux.
Dictionnaire comique).
Suède. Aller en Suède. „Manière de parler figurée qui
signifie suer la vérole“ (Le Roux, Dictionnaire comique).
„Quand on dit absolument qu’un homme a sué, on entend
qu’il a été traitté de la vérole“ (Furetière, Dictionnaire
universel). Den anførte talemåde betyder altså „at være
smittet af veneriske sygdomme“ og hentyder til de især
tidligere så almindelig anvendte svedekure. Mange eks.
findes i den ældre litteratur; se f. eks. Tabariu (p. p. Georges
d’Harmonville. Paris 1858) s. 58, 106, 110.
Surie. Aller en Surie, samme betydning som det
foregående og ligeledes med tilknytning til suer1). En une
demy-lieure ... elles baillent une lettre de change à un homme
pour aller en Surie (Tabarin s. 134). heur travail est si
pénible qu’ils suent perpétuellement pour elles; ils font des
voyages estranges pour ce sexe, ils vont en poste à Naples ;
de là, passant sur la ligne equinoctiale, où est la zosne torride,
ils reviennent■ par le pays de Sirie, Suède et Bavière, et tous
ces voyages se font sans bouger de leur place (Tabarin
s. 106).
Versailles. Aller à Versailles d. v. s. at vælte (verser).
Blason populaire s. 190. Sachs. Talemåden var i brug
allerede i det 17de århundrede, den anføres således af
Ou-din, Curiosités s. 569. Smig, Furetière, Roman bourgeois I, 60.
’) Dette ordspil godtgør således, at man i ældre tid har udtalt Surie;
en forbindelse mellem sner og Syrie vilde næppe være mulig.
Tabarin’s vaklende ortografi synes imidlertid at vise, at ordet
dengang har haft en dobbelt udtale. Formen med u har vel
været den simplere. På lignende måde har man også tidligere
sagt murte og myrte, arrumer og arrimer, bugne og bigne etc., se
Thurot, De la prononciation française I, 235.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
