Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilfredsstille et øjeblikkeligt Krav, og som formedelst det
døgnflueagtige i deres Eksistens sjælden findes paa mere end
et enkelt Sted1).
Platons Faidros 241 B læser alle Udgivere saaledes:
(pvràç ôij yiyv&iai i* tovtcov , nal uTTSdTegriXCjg vn àvafjciiç o nçlv
içtxarrjç, ojtqccxov (xejaneaovxog, ïerai (pvfji [*8TcxßaXcbv.
Sokrates søger her at vise det uheldige og sørgelige i
det hos Grækerne almindelig eksisterende Elskovsforhold
mellem Mænd og Ynglinge, særlig for de sidste, som, naar
Elskeren var kommen til Fornuft, ofte blev bedragne for
alt det, han havde lovet dem, medens Lidenskaben holdt
ham fangen. Derfor flygter den, der tidligere var Elsker,
naar han mindes om sine Løfter, og fjærner sig hastigt,
saasom han har skiftet Sind. — Tanken er klar nok, men i
de ovenfor citerede Ord har der, som alt flere har set, uden
Tvivl indsneget sig en Fejl; ànemeçrjxdiç er meningsløst, som
det staar her, og alle Forklaringsforsøg preller aldeles af.
Skulde Platon maaske have skrevet ansatog/ws?2) Verbet
findes i den Betydning, som her kræves, flere Gange i den
opbevarede Litteratur (se Ordbøgerne). Oversættelsen vilde
saa komme til at lyde saaledes: „Som Følge heraf bliver
den tidligere Elsker en Desertør, og da hans Kærlighed paa
Grund af Nødvendighedens tvingende Magt er dunstet bort
(egenl. da han har ophørt at elske), flygter han ilsomt af
Sted med forandret Sind, efter at der er indtraadt et
Omslag“.
Plutarkh — eller hvem der nu end maatte være
Forfatter dertil — siger i Skriftet om Børns Opdragelse 4 C
’) Dr. Siesbye har velvilligt henledet min Opmærksomhed paa en Del
lignende Former i Dansk. En af de mest karakteristiske findes hos
Goldsehmidt, der paa en yderst træffende Maade benytter Ordet
„Æresbuxer“ (Bl. Skrifter I. Bd. S. 18), som vel ellers næppe turde
findes indenfor deu danske Litteratur; smlgn. det ovenf om Arist.
bemærkede (S. 132).
2) Samme Tanke har, hvad jeg først ved Korrekturlæsningen er bleven
opmærksom paa, Dorville haft, idet han, rigtignok med en gal
Form, vilde skrive âneateÿx’k-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
