Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og med Undtagelse af et Par Exempler fra Komikerne har Forf.
intet kunnet finde. Først paa Ciceros Tid kan en rigeligere
Anvendelse af id quod paavises, først og fremmest hos Cicero, men
ogsaa hos Caesar, Lucretius og Sallust (foruden i de af andre
til Cicero skrevne Breve), derimod ikke hos Yarro, hvis
Sprogbrug i mange Henseender mere ligner det gammeldags og
daglige Sprog end Ciceros, og om hvilken Forf. forbeholder sig senere!
at give Oplysninger. Hvad den senere Tids Forfattere angaar,
findes id quod ofte hos Livius, medens efter Forf.s Angivelse
den augusteiske Tids Digtere ikke bruge det, ligesom senere
Forfattere, saa vidt Forf. har haft Lejlighed til at undersøge det,
kun sparsomt anvende den vidtløftigere Betegnelse.
Førend Forf. gaar til Behandlingen af de samlede Exempler
paa Brugen af quod og id quod i relative Indskudssætninger,
udsondrer han de Tilfælde, hvor en relativ Sætning med
Prono-minet i Intetkjøn ikke kan siges at være en forklarende
Bemærkning til det hele Indhold af en Sætning, men maa siges at slutte
sig til enkelte Ord i denne Sætning og høre saa nøje dertil, at
den ikke kan undværes, naar Sætningen skal være fuldstændig.
De simpleste Tilfælde af den Art ere saadanne Exempler som
Ter. Andr. 764 mitte id quod scio, die quod rogo; men andre
Tilfælde spille over i de parenthetiske Udtryk, som Cic. de orat.
II, 29 docebo vos discipuli, id quod ipse non didici, quid de
omni genere dicendi sentiam. Endvidere maa udskilles de
Sætninger, i hvilke quod maa opfattes som Coujunction („at“, „naar“);
endelig de Tilfælde, hvor quod betegner Grunden, i Udtryk som:
est, quod, „der er Grund til at“, eller: hoc erat, alma parens,
quod me per tela . . . eripis, ut . . . cernam ? (Verg. Åen.
II, 664). Forf. gjør opmærksom paa, at quod (id quod)
undertiden ved Unøjagtighed viser hen til Ord af forskjelligt Tal (Kjøn),
hvor Tanken sammenfatter Flerheden under et, f. Ex. pecunia,
militibus et, quod maxime deerat. armis nostros duces
adju-verunt (Cic. Phil. XII, 10).
Efter disse indledende Bemærkninger gaar Forfatteren over
til sit egentlige Æmne, Brugen af parenthetiske relative
Sætninger med quod og id quod. Først maa da Hensyn tages til
den Plads, Relativsætningen indtager; den kan nemlig sættes
foran, skydes ind i og tilføjes efter den Hovedsætning, til
hvilken den føjer en Bemærkning. Sættes Relativsætningen foran,
bruges næsten altid det blotte quod, f. Ex. quod facile homini
ingenioso in causa aequissima fuit, multa . . . dixit (Cic. Yerr.
I, 126), i de to andre Tilfælde ere begge Udtryksmaader, baade
med quod og id quod, brugelige; id quod er hyppigere i
Sætninger, der indskydes i Hovedsætningen, end i dem, der
tilknyttes bag efter, og i det hele naturligvis meget sjældnere end
quod. Dernæst anvender Forf. en Inddeling af de omhandlede
Relativsætninger efter deres Indhold, d. v. s. efter Betydningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
