Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa hos de forskellige nationer, lige fra oldtiden og til vore
dage, har udtrykt den samme tanke ; det har sin store interesse
i demopsykologisk og kulturhistorisk henseende; dr. Haller
tilføjer, at det også kan have sin betydning i sproglig henseende.
Det skal indrømmes, at det, fra et rent praktisk standpunkt set,
kan være bekvemt og belærende at have den samme sætning
gengivet på en række forskellige dialekter, ordnet i geografisk
rækkefølge — der er således i den foreliggende bog mange
interessante sammenstillinger, særlig for de italienske dialekters
vedkommende — men den sproglige betydning er dog noget
underordnet, og desværre må man tilstå, at de sproglige
iagttagelser, som forfatteren har gjort, og hvoraf der meddeles nogle
prøver i indledningen til første bind (s. XV ff..) ikke altid er
videre heldige; således meddeler han f. eks., at man på Sardinien
sætter l i stedet for s i artiklen, altså su—sa for lu—la1).
Endnu mærkeligere er hans bemærkning om milan, nagott, hvilket
ord han siger også forekommer i de nordiske Sprog (sv. något,
d. noget), men med modsat betydning!2) Jeg skal dog ikke
opholde mig herved; H.s filologiske ekskurs er en biting, som man
let kan se bort fra. Bogens hovedformål er litterært, og fra
dette synspunkt må den bedømmes.
De noter og sammenstillinger, der ledsager hvert enkelt
ordsprog, er, som jeg alt har sagt, udførlige og pålidelige,
undertiden vel endogså lidt for udførlige. Hver gang han således får
lejlighed til at omtale en eller anden lille spansk by, meddeler
han omhyggelig, hvor stor den er, og giver også oplysninger om
dens ’handel cg industri, dens kirker, postvæsen o. s. v. (se f.
eks. s. 7, 14), hvilket dog altsammen ikke kan siges i nogen
væsentlig grad at hjælpe til forståelsen af de tit dunkle
ordsprog. Denne udførlighed, der i længden virker trættende,
genfinder vi også ved citeringen; s. 543 anføres således som to
forskjellige ordsprog: „det er hip som hap“ og „det er hib som
hab“. Omvendt savner man undertiden forklariuger eller i alt
fald forsøg på forklaringer ved flere vanskelige ordsprog. Hvem
er således den s. 10 omtalte G-ribouille qui s’saveve es Taiwe po
l’plaive? Hvad er oprindelsen til refran nr. 9 : A fuer de
Aragon: a buen seruicio mal galar don, til refran nr. 23: Abad de
Corçuela, cornistes la olla, pedis la caçuela og til refran nr. 511 :
A fuer d’Toledo : que pierde la dama y paga el cauallero? Hvad
er grunden til at Aragonien, Toledo og Corçuela nævnes her?
Det eneste positive, vi får at vide, er, at der i Castilien findes
en landsby Corçuela med 358 indbyggere; og dog er det netop
’) Sard. su—sa, issu—issa stammer fra lat. * ipsus.
’) Mil. nagott(a) eller negott(a), (intet) synes at komme af (u)na
gutta; ordet forekommer i flere norditalienske dialekter og i
Met.o-romansk, oberl. nagutt(a), engad. inguotta, ünguotta; især disse 9idste
former gør Diez’s afledning af ne gutta tvivlsom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
