Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Text tage de fleste Fortolkere Ordene quo inclaruerunt i
prægnant Betydning = quo inclarescentes pervenerunt, hvad
vistnok lige saa lidt gaar an, som med Kritz at forklare
quo som Ablativus instrumenti, hvorved de to Ablativer
quo og ambitiösa morte vilde komme hinanden altfor nær
i Betydning til at kunne henføres til det samme Prædicat.
Andre have foreslaaet at læse enisi enten i Stedet for sed—
hvad Urlichs og Andresen have optaget i Texten,
sidstnævnte uagtet han i Commentaren kalder det correctio
ad-modum incerta — eller indskudt efter usum — hvilket
Schoemann anbefaler — ; men da den ene som den anden af
disse Conjecturer altfor meget fjærner sig fra den
overleverede Text, og eniti derhos vel snarere maa siges at
indeholde en Ros end en Dadel, vil jeg hellere foreslaa at
forandre sed til se dantes (jfr. Cic. de or. III, 16, 60:
quam-cumque se in partem dedisset, omnium fuit facile princeps),
hvorefter Stedet kommer til at lyde: .... hoc laudis
exce-dere, quo plerique per abrupta se dantes in nullum reipublicæ
usum ambitiösa morte inclaruerunt
Efterskrift. I Anledning af det først omhandlede Sted
5,3 har Hr. Professor Gertz som Medlem af dette Tidskrifts
Redaction rejst det Spørgsmaal, om dog ikke Ordene neque
segniter kunne blive staaende, naar voluptates henføres til
licenter, commeatus til segniter. Jeg tvivler herom, dels fordi
det i saa Fald havde været naturligere, om der imellem
voluptates og commeatus havde staaet det adskillende aut
end det forbindende et, dels, og især, fordi segniter, der
betegner Tilbøjelighed til Ro og Hvile, neppe lader sig forlige
med commeatus, der tyder paa Stedforandring, Ustadighed.
Men, skjøndt jeg endnu anser Udeladelsen af neque segniter
for den nærmest liggende Rettelse, har dog det rejste
Spørgsmaal givet mig Anledning til at underkaste Stedet i
det Hele en fornyet Prøvelse. Denne har nu ikke blot
befæstet min Formening om, at neque segniter ikke passer i
den foreliggende Sammenhæng, men tillige kaldt min
tidligere Mistanke til de i den næste Linie til tittdum tribu-
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. VII. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
