Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte: Sonetter, Canzoner, Madrigaler osv., for en stor Del
til hans høie Velynderes Pris. Det er rimeligt, at den Lykke,
som „Aminta“ gjorde, tilskyndede ham til at forsøge sig som
Tragediedigter. Som klassisk dannet Mand tog han fat paa
den formelle Behandling af sit Æmne med stor Alvor, gav
sig til at studere sin Aristoteles og anvendte sin sædvanlige
Omhu paa det Metriske. Men, da Stykkets Plan var lagt,
og Lidt over den første Akt var udarbeidet, maatte Tasso
standse dermed, vistnok efter Hertugens Ordre, da denne
ønskede, at han skulde anvende al sin Kraft paa
„Geru-salemme liberata“. Den ufuldendte Tragedie findes trykt
flere Steder, saaledes i Aldinerudgaven af Tasso’s „Rime“
1582, i Maffei’s „Teatro italiano“ (1723) og i 5te Bind af
den store Kvartudgave af Tasso’s Værker (Venedig 1735).
Den foregaaer i det høie Norden, imellem Gother og
Nor-mænd, og, som vi snart ville see, sammensmeltedes dens
færdige Partier senere hen med den Tragedie, som det lykkedes
Digteren at fuldføre lang Tid efter under Titlen „II Re
Torrismondo“. — Hele tolv Aar varede det, før Tasso atter
optog det afbrudte Arbeide. Men da havde Tiderne skiftet
paa en sørgelig Maade: ikke Tragedien „Torrismondo“, men
Torquato selv havde været „nonum in annum pressus“ ; og
den glimrende Digteryngling, i sit Genis fulde Kraft, levende
iblandt Omgivelser, som foreløbig ikke kunde andet end virke
befrugtende paa hans Aand, var nu hieven en legemlig og
sjælelig syg Stakkel, der saae paa Livet med mørkt og
fortvivlet Blik, og hvis Vinger vare scækkede for bestandig.
Lidenskabelig, mistroisk og pirrelig havde han altid været,
og da det Held, som fulgte ham i de første Aar af Opholdet
i Ferrara, virkelig skaffede ham endel Misundere, saa
overdrev- hans sygelige Fantasi disses Tal og Betydning, han
troede at see Fjender og Forrædere paa alle Kanter og
svævede stadig mellem Udbrud af Raseri og sløvt Tungsind.
Religiøse Skrupler var det, som ret egentlig satte Kronen
paa Værket. Tidsaanden var nemlig nu efterhaanden bleven
overveiende bigot, siden Pave Paul den 3die havde taget sig
for at samle alle Katholicismens Stridskræfter under streng
Tugt til Værn mod den nordfra truende Reformation; der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
