Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rugede et Aag af mørk Munkedespotisme over Italien, og
liavde Renaissancens Humanisme forsyndet sig i Meget, saa
maatte den nu ogsaa bøde meget haardt derfor. Man
be-breidede Tasso, der ved Opdragelse og Udvikling hørte
Renaissancetiden til saa godt som Nogen, at han havde fyldt
sit Korstogsdigt med verdslige Episoder, Kjærlighedsscener
og Reminiscenser fra den hedenske Gudelære; hans
letpaa-virkelige Sind forvildedes af ængstelige Tanker, han henfaldt
til Grublerier og troede sig en Kjætter, lod sig atter og atter
katechisere af Inkvisitionen og fandt dog ingen Fred. I 1578
havde hans Ophidselse naaet en saadan Høide, at han ved
en Hoffest .i Ferrara, hvor han ansaae sig for tilsidesat,
udbrød i en Strøm af Skjældsord mod Hertug Alfonso, som
lod ham gribe og bringe til St. Anna-Hospitalet, — efter
Alt, hvad der nu foreligger, med god Grund. Derimod kan
man ingenlunde billige den strenge Behandling, som blev
Digteren tildel i de syv Aar, han maatte tilbringe i Hospitalet,
og det er med iuderlig Medfølelse, at man hører hans dybe
Sjælekval tale gjennem de Breve, han skrev fra sit Fængsel.
Han siger saaledes i et Brev til Hertugen af Mantua fra
Mai 1579: „Ve mig Ulykkelige! Jeg havde isinde at
forfatte — foruden to Heltedigte over et høit og ædelt Æmne —
fire Tragedier, hvis Plan jeg allerede havde lagt, mange
prosaiske Skrifter i skjøn Form og nyttige for Menneskene
ved det, de omhandlede, og at forene Tænkning og
Veltalenhed paa en saadan Maade, at Verden skulde bevare mit
Navn i evig Erindring: og jeg havde sat mig den høieste
Hæder og Berømmelse som Maal. Men nu. da jeg er tynget
af saamange Ulykkers Vægt, har jeg ladet enhver Tanke om
Hæder og Berømmelse fare“. Det var i Sommeren 1586, at
Vincenzo Gonzaga, netop den Hertug af Mantua, til hvem
Tasso udtalte de nys citerede Ord, endelig fik ham løsladt.
Det første Arbeide, som han gav sig i Lag med efter at have
gjenvundet sin Frihed, var just en af de Tragedier, hvis
Udkast forelaa fra hans Haand, — som om han ikke havde
faaet Nok af Tragedie i Virkeligheden —, og gjennem hans
Correspondance, hvor den hvert Øieblik kommer paa Tale,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
