Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foran „II Re Torrismondo“ har Tasso skrevet en
Dedikation til Hertugen af Mantua, hvori han ønsker al mulig
Sorg og Ubehagelighed fjernet fra denne Fyrste og overført
paa Folkene i det yderste Thule, „fra gli ultimi Biarmi e
fra gli mostri e le tiere e le notturne larve di quella orrida
regione, dove sei mesi dell’ anno sono tenebre di continua
notte“ ; og i Forbindelse med dette Ønske yttrer han det
Haab, at Hertug Vincenzo’s herlige Egenskaber maa blive
bekjendte endogsaa i disse barbariske Lande. Til disse Ord
har Digteren taget Anledning fra Handlingens Sted i Tragedien,
og vi skulle da nu betragte denne Handling lidt nærmere.
Stykket aabnes med en Expositionsscene mellem Al vi da,
norsk Kongedatter, Gotherkougen Torrismondo’s Fæstemø,
og hendes Amme. Alvida har just seet et skrækindjagende
Syn i Drømme og aner en eller anden Ulykke; hun fatter
ikke, hvorfor Torrismondo, der har ført hende hjem fra hendes
Fadei’s Borg til sit eget Land for at ægte hende der, —
efterat hun ganske har hengivet sig til ham, — bestandig
opsætter det høitidelige Bryllup, og hun frygter for, at hans
Kjærlighed til hende er kjølnet. Ammen kommer med de
Trøstegrunde, hun kan finde, uden at det nytter Noget. Af
den unge Konges derpaa følgende Scene med hans „Consigliero“
erfares Aarsagen til hans Adfærd; han havde lovet sin
Fost-broder, den svenske Konge Germondo, at beile for ham
til Alvida i sit eget Navn, thi hendes Fader var Fjende af
Germondo’s Fader og vilde aldrig have skjænket
Svensker-kongen sin Datters Haand. Men Torrismondo var selv bleven
greben af heftig Elskov til Vennens Brud og veed nu i sin
Fortvivlelse ikke, hvordan han skal staae til Ansvar for
Germondo, der snart vil indfinde sig i Gothlands Hovedstad
for at hente Alvida. Den eneste Udvei, som synes at staae
ham aaben, er Selvmord. Raadgiveren søger at berolige hans
Samvittighedsnag ved at forestille ham, at ogsaa Herkules,
Achilles og Alexander havde maattet fornemme Kjærlighedens
Magt; han f’oreslaaer at lade Germondo faae Kongens Søster
Rosmonda til Hustru, og Torrismondo gaaer ind derpaa
som den sidste Redning i Nøden. I 2den Akt melder et Bud,
at Kongen af Sverig er nær; Torrismondo’s Fortvivlelse stiger;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
