Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imidlertid lader han sin Moder tale Germondo’s Sag hos
Rosmonda, der er skildret som en Slags Mellemting mellem
en Diana og en Nonne, og denne siger, at hun vil blive
hans Hustru, naar hendes Slægt fordrer det. Der gjøres
da Forberedelser til Modtagelsesfesten; og her giver Digteren
sig hen til allehaande Udmalinger af, hvad han anseer for
nordiske Skikke. Nu indtræffer omsider Germondo (i 3die
Akt); det lykkes hans gothiske Fostbroder at overbevise
ham om, at Alvida’s Hjerte aldrig vil kunne tilhøre ham,
og Germondo — der dog ikke har faaet Alt at vide
—-giver høimodig Afkald paa hendes Haand. Et Øieblik seer
Alt festligt og glædeligt ud; der bringes Gaver bl. A. fra
„il Re di Dacia“ ; da tvinger Rosmonda’s Samvittighed hende
til at meddele Kongen, hvad man har kunnet formode
gjen-nem forskjellige af hendes tidligere Yttringer: at hun ikke
er hans Søster, men Datter af hans Amme; den virkelige
Kongedatter var bleven skjult og senere forsvunden.
Katastrofen nærmer sig med stærke Skridt: det aabenbares af
en Spaamand, at den forrige Gotherkonges Datter lever, og
et Sendebud fra Norge, som bringer den Efterretning, at
den gamle Kong Ar aldo af Norge er afgaaet ved Døden,
giver Anledning til, at det kommer for en Dag, at Alvida
kun var hans Fosterbarn; Alvida erfarer (i 5te Akt)
Torris-mondo’s Svig mod Vennen, og, da det tilsidst bliver aldeles
klart, at hun er Torrismondo’s Søster, dræbe de sig begge.
Gjennem Korets gribende skjønne Slutningsstrofe er det,
som om vi høre Tasso’s egen Klage: „ahi lagrime! ahi
dolore!“ ere dets sidste Ord.
Det sees, at det ikke var for Intet, at Tasso havde to
Sophokles’er liggende paa sin Skrivepult, medens han
forfattede sin „Kong Torrismondo“ ; thi den græske Digters
„Kong Oidipus“ har jo aabenbart været hans Forbillede i
flere Henseender. Stykket er ingenlunde noget Mesterværk,
saa lidt som dets Helt er istand til at vinde vor Sympathi
i større Omfang; det lider af Brud paa
Karakteerudvik-lingen, af bred Rhetorik, der undertiden bliver til tom
Pathos, og Indtrykket af dets virkelig tragiske Momenter
svækkes ved mangelfuld Teknik: mere end eet Sted følger
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
