Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Tasso har kjendt og benyttet den anden Forfatter, som
han nævner. Olaus Magnus eller, med sit borgerlige svenske
Navn, Olof Månsson (f. 1490, f 1558) var Broder til Johannes
Magnus, der har skrevet de gothiske og svenske Kongers
Historie, og hans Efterfølger som Erkebiskop af Upsala,
men rigtignok kun in partibus, fordi Reformationen da
allerede havde vundet Fodfæste i S verig. Han udgav i Rom
sin Broders „Historia de omnibus Gothorum Sueonumque
regibus“ og omtrent samtidig (1555) et af ham selv
forfattet Værk med Titel „Historia de gentibus
septentrionali-bus earumque diversis statibus, conditionibus, moribus.
riti-bus, superstitionibus, disciplinis, exercitiis, regimine, victu,
bellis, structuris, instrumentis ac miueris metallicis et rebus
mirabilibus, necnon universis pæne animalibus in
Septen-trione degentibus eorumque natura.“ Bogen, der altsaa
baade er Historie, Mythologi, Kulturskildring og
Naturhistorie, siger om sig selv ikke aldeles beskedent paa
Titelbladet, at den er „opus ut varium plurimarumque rerum
cognitione refertum atque cum exemplis externis, tum
ex-pressis rerum internarum picturis illustratum, ita
delecta-tione jucunditateque plenum maxima lectoris animum
volup-tate facile perfundens.“
Den Fornøielse, som den nutildags vækker, er ganske
vist for en Del af anden Art end den, som Forfatteren
tilstræbte; thi man kan ikke undlade at more sig over dens
naive Træsnit og bøist eventyrlige Fortællinger; men hvad
Olaus Magnus beretter om sin egen Samtids Skikke og
Levevis, er enduu værdifuldt og afgiver den Dag idag
betydeligt Materiale for Kulturhistorikerne. At den vandt
Bifald ved sin Fremkomst i Italien, sees bl. A. af, at den
udkom i italiensk Oversættelse 1565 (i Venedig). Tasso
havde følgelig havt god Leilighed til at blive bekjendt med
dette Værk om Nordboerne, inden han begyndte paa sin
nordiske Tragedie; og formodentlig havde han ogsaa
allerede læst det, før han anmodede Vennen om at skalfe ham
et Exemplar tillaans, thi han har gjort saa stærk Brug af
Svenskerens Oplysninger om de fjerne Lande, der vare saa
forfærdelige for Italienerens Tanke, at det ikke kan have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>