Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
voksnes tale, ti barnealderen er jo1) på alle områder kun en
experimenterende tilstand“. Her bar vi en antydning, men
rigtignok en svag antydning, af det rigtige standpunkt, der
forekommer mig at være dette: det går ikke an at opstille
börnesproget som et selvstændigt sprog overfor de voksnes
sprog på en lignende måde som man stiller nedertysk
overfor böjtysk eller jysk overfor fynsk. Der er ingen fast
grænse at drage mellem barn og voksen: i den sproglige
verden bar man ingen konfirmationsattest til at bevise, at
man er voksen, og ingen lov kan afgöre, når man er
sproglig fuldmyndig. Barnets forsøg på at forstå sine
omgivelsers tale og på at göre den efter er kejtede og kluntede ;
efterhånden blive de mere og mere behændige, men aldrig
når noget menneske så vidt, at hans tale bliver nöjagtig
ens med noget andet menneskes, hverken med hensyn til
lyd eller med hensyn til den med lydene forbundne
betydning. Overalt har vi på grund af forholdets hele natur kun
tilnærmelser. De groveste fejlgreb i udtalen, de störste
misforståelser af ords betydning fjernes efterhånden, ganske
gradvis, idet individet stadig er under presset af den sociale
nødvendighed at göre sig forståelig og at forstå andre. Men
nogle rester af uoverensstemmelse og nogen usikkerhed
bliver der altid tilbage. — Kæleformer af navne, som de nævnte
Bob, Beppo osv., er fremkomne akkurat på samme måde
som f. ex. tat for tak eller dol for stol; og holder de sig
ud over den tid, da den slags iöjnefaldende fejl ellers er
aflagte, er grunden dels den, at der ikke har været så stor
vanskelighed for at göre sig forståelig ved anvendelsen af
disse navne som ved andre ord, dels den, at mødre og
tanter af henrykkelse over deres kæledægge bar fundet den af
barnet selv „opfundne“ benævnelse „sød“ og derfor har
adopteret den, ligesom de også bruger former som dengsen
for „drengen“ odsl. Men „fremmedord“ er de i alt fald
ikke for det barn, der har dannet dem, og kun ved en höjst
unaturlig brug af ordet for de voksne.
’) Sml Paul, Principien 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
