Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En anden klasse låneord må jeg også omtale. Nyrop
omtaler s. 29—30 påvirkning i udtale fra skriftsproget som
en påvirkning fra et fremmed sprog. Anvendt på et af hans
exempler lyder dette: den naturligt udviklede form af ordet
morgen er [må.r9n]; denne udtale findes også i
sammensætninger som morgengnaven, morgensko o. fl. ; når vi derimod
finder, at vi (eller mange af os) siger [mor.qonrø.So], altså med
udtalt g, så må det skyldes ortografien, det er en bogstavret
udtale ; ligeså udtalen [gi.vo] og [ta.qa], som vi anvender i
bibelsproget „det er bedre at give end at tage“, medens man i
utvungen daglig tale nöjes med formerne [gi] og [ta]. Denne
forklaringsmåde ser jo ganske tiltalende ud, og den er da
også hyppig anvendt i sprogvidenskaben ; men en nærmere
prøvelse tror jeg ikke den kan udholde. Hører man börn
stave, — jeg taler her om den gamle metode, hvorefter
bör-nene först lærer bogstavernes navne, ikke om nyere og
bedre metoder, der nu er ifærd med at bane sig vej —,
ser man, hvordan de stadig efter at have stavet [æl-æ,-æn:
læn,—ge,-e, : ge,] kombinerer stavelserne, ikke til [læn.ge,],
men til det rigtige [læ//a], med andre ord: barnet foretager
bestandig en omsætning fra det, der, således som det har
lært at læse, er den bogstavrette udtale: [læn,ge,], til den
ofte temmelig fjærnt liggende ordform, der er det bekendt
fra talesproget: [læ^a]. Ofte vil barnet, selv om det har
læst de enkelte stavelser, have svært ved at föje dem
sammen, hvilket ikke kan undre ved den store forskel, der ofte
er mellem staveformen og den virkelige form; men læreren,
der i reglen er meget langt fra at have nogen forestilling
om denne forskels störreise, vil da nævne ordet; barnet siger
det efter, som det hører det, uden ret at göre sig det klart,
hvordan [læn,ge,] kan „sige“ [læ^9], så lidt som hvordan
[kå,o,] kan sige [ko,], men [kå,o,æm] : [kom,]. Barnet
væn-nes derved til, for en stor del ved gætværk, at sætte kendte
lydforbindelser istedenfor ukendte eller meningsløse. Men
hvorfor indsætter det nu i morgenrøde ikke den form [må.ron],
som det siger hver dag, for de to förste stavelser?
Svaret kan kun være: fordi læreren her selv læser [-[mor.qan-rø.3a]-] {+[mor.qan-
rø.3a]+} og ikke tillader nogen anden oplæsning. Påvirkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
