Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sker altså ikke direkte fra skriftformen — den kan
i og for sig fortolkes på begge måder — men fr a
lærerens mundtlige ord. Hvor har læreren den fra? næppe
fra skriften igen, men fra sine læreres eller forældres
udtalemåde, når de læste; ja man kan vel påstå, at udtalen
[mor.qanrø.38] gennem mundtlig tradition har forplantet sig
fra slægt til slægt lige fra den tid, da man altid sagde
[mor.qan] og endnu ikke var begyndt på at sige [må.røn].
Jeg vil ikke fraskrive ortografien enhver indflydelse på
udtalen; en sådan finder navnlig sted, hvor ord optages
gennem tryk og skrift fra et fremmed sprog med et andet
lyd-betegnelsessystem end vortx) ; men hvor talen er om
hjemlige ord, tror jeg rigtignok, at skriftens indflydelse på
udtalen for störste delen indskrænker sig til det at holde en
udtaleform i live nogen tid efter, at den ellers vilde være
forsvunden2). Mere kan den i reglen ikke göre, bl. a. fordi
skriften i de fleste sprog i masser af tilfælde er så
overordentlig flertydig (man tænke f. ex. på de fem forskellige
værdier, bogstavforbindelsen ort har i ordene stort sort (adj.)
sorte bort borte). — Ligesom jeg för betonede, at man ikke
kunde betragte börnesproget som et selvstændigt sprog,
således må jeg derfor her hævde, at heller ikke skriftsprog
og dagligt talesprog står overfor hinanden som selvstændige
dialekter eller sprog.
Dr. Nyrop antyder også, at foruden indflydelse fra
skriften kan der „endvidere foreligge indflydelse [altså mundtlig
Sml. også dansk tjur med misforståelse af tegnet i, der i norsk
tiur betegner langt og betonet t ; fuglen selv kendes ikke i
Danmark.
2) Man kunde mod mig indvende, at uår man f. ex. nu begynder
almindelig at sige halve med udtalt v i modsætning til den
folkeligt udviklede form [hals], medens man ikke falder på at sige
kølve for kølle, må grunden dertil være, at mau skriver halve, men
ikke længer kølve. Jeg vil hertil sige, at for mig stiller sagen sig
omvendt således: fordi man i kølve ikke mundtlig havde bevaret
udtaleformen v — rimeligvis fordi ordet ikke forekommer så
hyppig i „höjere stil“ — derfor var det, at man i sin tid i skrift
kunde indføre formen kølle, medens man ikke kunde tillade sig at
skrive „halle“, fordi v stadig hørtes i höjere stil længe efter dets
bortfald i jævn dagligtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
