Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indflydelse] fra lærere, præster, skuespillere, store talere,
juridiske formularer etc.“ (s. 30). Selv om vi ser helt bort
fra det uheldige i, at „juridiske formularer“ således stilles
ved siden af præster og „store“ talere i modsætning til
skriftsproget, er tankegangen næppe rigtig, idet det hedder:
„Disse ord og vendinger tilhører alle den höjere stil, de
cirkulerer (i de omtalte forbindelser) ikke til daglig brug i
sproget, de er tilførte ad ren kunstig vej og er altså at
betragte som låneorrl eller, om man vil, fremmedord.“ Hvad
kunstigt er der i, at man hører et ord af en lærer eller
skuespiller og så bruger det igen, som man har opfattet
det? Er det ikke netop den samme proces, som foregår,
når barnet lærer et ord af sine forældre eller søskende eller
af Maren amme? Er den forskel, at påvirkningen i det ene
tilfælde måske foregår i 2-års alderen, i det andet 10 eller
20 eller 30 år senere, af så gennemgribende en betydning,
at vi i det ene tilfælde har naturlig sprogtilegnelse, i det
andet kunstig optagen af låneord? Og hvor må ikke det
barn være ulykkelig stillet her i verden, hvis fader f. ex. er
lærer og hvis moder er skuespillerinde: alle de ord, det
hører af sine forældre, er „låneord eller, om man vil,
fremmedord“! Teorien er sådan, at man blot behøver at trække
konturerne lidt skarpt op for at få en karrikatur frem. —
Det rigtige synspunkt er vel dette: på en lignende
måde, som vi i sprogene ofte af samme ord har
dobbeltformer på grund af sætningsfonetik (fr. fol-fou efter næste
ords begyndelseslyd), således har vi i nogle tilfælde
dobbeltformer på grund af stilartens forskellighed
levende ved siden af hinanden i samme individs
sprog og stadig forplantede til nye generationer,
hvorved ofte i tidernes løb to fra först af kun lidt forskellige
former kommer til at afvige mer og mer fra hinanden (atter
ligesom fol og fou), så at vi tilsidst har så adskilte former
som [må.rsn] og fmor.qan] ‘morgen’, [gi] og [gi.vø] ‘give’,
[ha] og [ha.vø] ‘have’, [fa.r] og [fa.öar] ‘fader’, [sa.] og
[saqda]1)‘sagde’osv. Den inderste grund til disse differensie-
’) Også [saqde] — således læser jyder det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
