Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrift, således findes der også med hensyn til udtalen
forskellige tydelighedsgrader, forskellige stilarter. Og hvor
tydelig man skal tale, afhænger tillige og ikke mindst af
den værdi, det har for den talende at blive
forstået: en taler vil derfor uvilkårlig komme til at sjuske
meget mere med det indledende, intetsigende „Mine herrer !“
end med det, der bar betydning for talens indhold, det han
ønsker at lægge sine tilhørere på sinde. Det er derfor, vi
i sproglivet så ofte ser, at ord og ordforbindelser, der
anvendes som ligegyldige meddelelser, ja knap fortjæner at
kaldes meddelelser, undergår langt voldsommere forkortelser
og afslibes langt mere end andre ord, så at lydovergangene
i dem slet ikke lader sig bringe ind under love. Tysk
guten morgen bliver således til „g’moin, g’mo“, guten abend
til [na.mt], dansk goddag til [gda,] eller endog [da,], vær
så god til [værsgo,] eller blot [sgo,], fransk s’il vous plaît
til „spie“ (V. Henry), ligeså ofte titler og tiltaleord, som
spansk vuestra merced til Usted, russisk gosudar’ ‘min herre*
endog til et blot s, der kan sættes enklitisk til næsten
ethvert ord i bøfiig tiltale.
Vi er herved komne ind paa det meget omstridte
spörgs-mål, om et ords hyppige brug spiller nogen rolle
ved dets lydlige udvikling, så at det derved kommer
til at stå udenfor lydlovene. Det benægtes bestemt af Paul,
der bl. a. siger (Litbl. 1886 sp. 6): „Wir sind jetzt zu der
einsicht gekommen, dass die singuläre Stellung häufig
gebrauchter Wörter vielmehr darin ihre Ursache hat, dass die
Wirkungen alten lautwandels an ihnen noch zu erkennen
sind, während sie bei den selteneren Wörtern durch die
Wirkungen der analogie verdeckt sind“. Derimod besvares
spörgs-målet bekræftende af Scbuchardt og herhjemme af dr. V.
Thomsen, der i sin skarpsindige afhandling om de romanske
ord for ,at gå’ (andare andar anar aller1), motiverer det, at
han trods de almindelige lydovergange udleder de nævnte
ord af lat. ambulare, bl. a. derved, at dette verbum „hører
’) Filologisk-hist. samfunds mindeskrift 1879 s. 197 ff., se navnlig
s. 207—8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
