Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til en gruppe af ord, som i alle sprog mere eller mindre,
om jeg så må sige, stå udenfor lov og ret, det vil sige ord,
som på grund af deres hyppig« anvendelse ere udsatte for
langt stærkere og voldsommere forandringer end andre ord,
og som derfor tildels gå ganske deres egne veje“1).
Efter det ovenfor udviklede kan min stilling til
spörgsmålet ikke være tvivlsom. At ordenes hyppighed skulde
være det afgörende, kan jeg ikke tro; dette forholdsvis ydre
moment træder grelt frem bos Schuchardt, der (Die Lautges.
s. 24) endog taler om, at en form (en lyd) kan behøve
10000 gentagelser2) for at blive til en anden, og at derfor
et ord. der i samme tid kun bruges 8000 gange, kommer
til at stå tilbage for det i lydudvikling, medmindre det
påvirkes af det. Nej, var hyppigheden det ene afgörende,
måtte jo f. ex. ordet morgen behandles nöjagtig på samme
måde i alle andre forbindelser, som det bliver i guten
morgen. og det gör det jo ikke. Det rette synes derfor at
være: ikke hyppigheden, men den rigtignok i en vis
forbindelse med hyppigheden stående letforståelighed og værdi-
’) Jeg kan ikke nægte mig den förnöjelse her at göre opmærksom
på det kuriøse faktum, at en tysk romanist, Settegast, der
(Romanische forschungen I 238 f.) stærkt angriber dr. Thomsens
etymologi og siger: „Ich meine, dass eine etymologie, die sich
auf kein einziges formell zutreffende analogon stützen kann, die
im gegentheil sonst bekannten lautübergängen direkt widerspricht,
schon hierdurch endgiltig beseitigt ist. Die ausführungen des
verf., wie gelehrt und scharfsinnig dieselben auch sind, ändern
hieran nichts; in diesem punkte sollte man keinerlei concessionen
machen, sie würden der etymologischen Wissenschaft gefährlich
sein“ — at denne samme strænge forsker et par sider i forvejen,
hvor det gælder at forsvare en af ham selv opstillet etymologi
af et provençalsk ord, bl. a. siger: „Denn bei wörtchen so häufigen
gebrauches, wie die letztgenannten sind, konnte begreiflicherweise
die formabschleifung weiter gehen als bei den entsprechenden,
gewissermassen in erstarrung übergegangenen substantiven“, altså
netop anvender det samme princip, som dr. Th. ikke må bruge!
2) For resten et latterlig lavt tal. da man f. ex. snarere regner for
lavt end for höjt ved at anslå de gange, et ord som han hver
dag nævnes blot i en by som København, til en halv snes
millioner.
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. VII.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
