Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f. ex. aldrig kunne komme til at bevirke betoningen direkte —;
jeg har blot villet hævde, at det, der for den aktuelle
sprogfølelse er det betydningsfuldeste, det som det for
den talende er af störst værdi at få tilhøreren til nöje at
opfatte, at dét netop derved kan få en særlig sikret stilling.
Ja, betydningen har endnu större indflydelse på
lydudviklingen. Det er jo den, der i de aller fleste tilfælde
regulerer sætningsbetoningen, og som bekendt spiller netop
sætningsbetoniugen en meget betydelig rolle i den historiske
lydlære. Fransk moi og me kommer begge af latinsk me;
men det förste har udviklet sig, hvor me stod betonet, det
sidste, hvor det var ubetonet, og således i mangfoldige andre
tilfælde. Nu vil man i reglen sige (sml. Nyrop s. 22 ff.):
dobbeltformer som moi og me beviser ikke noget brud på
lydlovene, ti lydene findes jo her ikke under de samme
„lydlige betingelser“ og udvikler sig derpå på forskellig
måde, ligesom gfr. fol under forskellige lydlige betingelser
(efter det følgende ords forlyd) er blevet dels fol, dels fou.
Hertil er dog at bemærke, at den forandring, at et ord fra at
være betonet går over til at være ubetonet, ligeså vel er en
lydovergang som f. ex. overgang fra en klusil til en frikativ eller
fra en stemt lyd til den tilsvarende stemmeløse. Man kan
dog ikke godt opfatte akcenten som noget ydre i forhold
til ordets øvrige lydmasse, selv om mange uden tvivl i deres
stille sind gör det, vel sagtens forledede af, at akcent så
sjælden betegnes i skrift, og når den betegnes, da bliver
det ved hjælp af tegn udenfor den almindelige
bogstavrække. De organer (mellemgulvet osv.), der ved deres
virksomhed bestemmer akcenten (den „expiratoriske“,
tryk-akcent. „stress“), er ligeså vigtige for ordets artikulation
som f. ex. stemmebåndene. Afveksling i betoning
indenfor sætningen er altså ikke noget ydre, „en lydlig
betingelse“, på samme måde som afveksling i de efterfølgende
ords forlyd. Siger vi, at forskellen mellem moi og me er
begrundet i forskellig betoningsgrad, har vi derved kun gjort
rede for den sekundære lydovergang; tilbage står den
primære, selve akcentforskellen, og den er kun bevirket ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
