Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den forskellige betydning, eller bedre ved den forskellige
værdi, ordet i forskellige forbindelser bar for den talende.
V.
Efter denne beskydning af udenværkerne kan vi vel nu
give os i lag med bovedfæstningen selv, junggrammatikernes
deduceren af lydlovenes undtagelsesløshed. Det
følgende vil, håber jeg, være en korrekt, om end ikke lidt
forkortet gengivelse af tankegangen, således som den
navnlig findes hos Paul og efter ham bl. a. hos Brugmann og
Nyrop.
Grunden til, at sprogene overhovedet i tidernes løb
forandrer sig i lydlig henseende, må søges i, at mennesket
ligeså lidt er fuldstændig herre over sine taleorganer som
over sit øvrige legeme; det er ham derfor strengt taget
umuligt ac sige det samme ord to gange med nöjagtig de
samme bevægelser af taleorganerne, altså nöjagtig de samme
lyd. Ingen lærer at tale ganske således som et andet
menneske; der findes altså en uendelig mængde nuancer i
udtalen hos de forskellige medlemmer af samme sprogsamfund,
nuancer, der imidlertid må holde sig indenfor snævre
grænser, da ellers forståelsen og dermed talens brug som
meddelelsesmiddel vilde hindres. De enkeltes udtale
kontrolleres stadig af de andres, hvorved der sættes en skranke for
hans tilböjelighed til at „individualisere“, til at udtale, som
det netop falder ham bekvemt. Forandringer kan der kun
indtræde, når små forskydninger indtræder samtidig hos flere
af samme sprogsamfund, og „al forandring i lydsproget
[skal vel være: i sproglyd] kan vi derfor, siger Nyrop s. 14,
betragte som resultatet, eller om man vil opsummeringen
af de tit næsten umærkelige forskydninger i organfølelsen1), der
indtræder samtidig og ensartet hos en del individer.“ Da
’) Jeg sætter dette ord ind istedenfor „bevægelsesfølelse“, fordi det
jo ikke drejer sig alene om den følelse eller fornemmelse, der
svarer til, at taleorganerne er i bevægelse, som ved overgangene,
„the glides“, mellem de enkelte lyd, men også om den, som
svarer til, at taleorganerne er i en bestemt stilling, medens den
enkelte lyd produceres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
