Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu (Nyrop s. 19) al lyduclvikling foregår ubevidst, og da al
lydforandi’ing går tilbage til forandring i organfølelsen, er
det klart, at den samme forandring i organfølelsen må
indtræde overalt, bvor det samme element vender tilbage i
talen, ti organfølelsen dannes jo ikke for det enkelte ord,
men for den enkelte lyd ; udtalen læres jo ikke for hvert
enkelt ord for sig. —
Imod den sidste kategoriske påstand kunde man
fristes til at stille den stik modsatte: udtalen må altid læres
for hver enkelt ord, ti udtalen er jo ikke andet end ordet
selv eller rettere den ene, den udadvendte side af ordet,
modsat den indre, betydningen. Men meningen er åbenbart den,
at når barnet er kommet så vidt, at det i nogle ord
adskiller f. ex. k og t, d. v. s. har erhvervet sig en
organfølelse for de nævnte lyd i disse forbindelser og, må vi
föje til, dermed har lært at associere de forskellige
lydindtryk, så anvender det dette videre til, når det i andre ord
hører lignende lyd i andre forbindelser, da at efterligne
dem med de samme bevægelser; og vi behøver’ derfor ikke
at dvæle videre ved dette punkt.
Hvis ræsonnementet var fuldstændig rigtigt, måtte vi
åbenbart, hver gang der foregik en forandring ved en lyd x,
have den samme overgang overalt, hvor lydenx forekommer:
da organfølelsen jo er den samme for hvert x på det
tidligere sprogtrin, må forandringen, der jo efter
ræsonnementet indtræder i alle de tilfælde, hvor organfølelsen er den
samme, angribe alle x’er. Nu viser imidlertid sproghistorien
på hver side, ja næsten i hver linie, tilfælde, hvor lyden x
i én forbindelse bliver til x1, i en anden til x2, en konsonant
behandles på én måde mellem vokaler, på en anden mellem
vokal og konsonant; en vokal bliver måske nasaleret foran
en nasal, ændret på en anden måde foran l og på en tredje
foran r osv. osv., kort sagt, de allerfleste lydlove er netop
udtryk for lydlig differensiering: hvor ?i för har haft samme
lyd (samme organfølelse), har vi siden to eller tre
forskellige.
Man vil måske søge at redde argumentationen ved
istedenfor „enkeltlyd“ at indsætte „lydgruppe“. Men er da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
