Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle af Hariris makamer
ved i. Østrup.
En af de mest fremragende arabiske forfattere fra den
senere tid er Abu Muhammed Kasem ben Ali, med tilnavnet
Hariri. Han var født i Basra, det nuværende Balsora, aar
446 (1054 e. Kr.) og døde 516 (1122). Om hans liv vides
kun lidet, og de forskellige beretninger afviger tilmed en del
fra hverandre.
Hans fag var navnlig grammatiken, og nogle mindre
afhandlinger af ham om dette æmne haves endnu, men særlig
er hans navn knyttet til et værk, der ikke har noget originalt
sidestykke i nogen anden litteratur, nemlig hans makamer.
Ved en makame forstaas i den arabiske litteratur en
kort, i rimet prosa affattet og med indlagte vers forsynet
fortælling, men saaledes indrettet, at det formelle er
hovedsagen og indholdet eller intrigen træder fuldstændig i skygge
for den ydre udsmykning. Noveller af denne art træffes
allerede c. 100 aar før Hariri, og endnu i vore dage er der
i Orienten udkommet makame-samlinger, men alle staa langt
tilbage for Hariri’s. Udenfor den arabiske litteratur
forekommer denne digtart derimod aldrig, fraregnet enkelte hebraiske
efterligninger fra den spansk-jødiske tid, og det er heller
ikke tænkeligt, at den skulde kunne findes, uden som
efterligning, hos noget andet folk end Araberne, hos hvem det
formelle i sproget, de fine nuancer i konversationen og de
talrige ordspil var bleven det vigtigste i litteraturen, medens
virkelig poesi kun fandtes hos enkelte af de ældste digtere.
I Hariri’s makamer er denne formelle kunstdigtning
bragt til sit toppunkt. Rimene er slyngede sammen med
overordenlig kunstfærdighed og det vrimler af ordspil,
ordsprog, hentydninger til bekendte Koransteder og lignende;
desuden forekommer ofte forskellige sproglige kunststykker,
kunstige orddannelser, gaader osv. ; i en fortælling er hvert
andet bogstav forsynet med diakritiske punkter, hvert andet
ikke, og mere af den slags.
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. VII. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>