- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
263

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

llariri’s 7de inakame.

Tandstikker og scebe.

Hârits ben Hammåm fortæller:

Jeg vilde drage bort fra Barkaîd1); — da saa jeg, at
nær var festens tid. — Derfor vilde jeg den glade by —
ikke forlade sky — eller fra dens gade fly, — førend jeg
bavde set de optog, — som en stor del af festen optog. —
Og da den bøje fests fryd var oprunden, — og den sløje
fastes nød var forvunden — opstod der pludselig stor
kon-flux; — thi alle vegne fra folk kom flux, — saa at man
knap kunde Üytte en fod — for folk, hvor man gik og stod ;

— saa udførte jeg, hvad profeten har sagt, — og iførte mig
min højtidsdragt – og gik saa ud for at se paa festens
pragt. — Da optoget ind i moské’en kom, — og den fyldtes,
saa at ikke en plads var tom — overalt, hvor man saa sig
om, — traadte en pjaltet klædt olding ind, — som syntes at
være blind, — thi han bar et bind, — som over hans øjne
sig bredte — cg en kælling ved haanden ham ledte. —
Han standsed som betagen af mødighed — og hilste med
en forslagen ærbødighed, — hvorpaa han til bøn sig vendte.

— Lidt efter han bønnen endte —- og en pose fremdrog, —
af hvilken han fremtog — nogle blade, som han gav — til sin
støttestav — nemlig den gamle kælling, som flux— tog imod
dem med denne instrux: — „Gaa ned gennem disse rækker,

— idet du dem en seddel rækker, — som du tror med en lille

— almisse ville — mod nød os bjærge — for sult os værge
—-vor ulykke lindre — og gøre den mindre!“ —Da blev min lod
saa god, — at hun lod — mig faa et blad, hvorpaa der stod:

„Jeg døjet har saa meget ondt
og mine kaar er ikke blide,
min lod er tung, fra jeg var ung,

mig skæbnen lod saa meget lide,
selv mine brødre brød sig ej

om mig, de spotted kun min kvide,

l) By uovd for Mosul.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free