Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og mine venner vender sig,
fra mig; paa dem jeg ej kan lide;
men fjender finder jeg, som om
med svig sig snige ved min side.
Hvor end, i mine pjalter klædt,
jeg halter om, vil ingen vide
af mig; for mad jeg faar kun had,
og jeg kan ikke fra mig bide. —
Gid skæbnen, som mig hjemsøgt har,
for min familje mig befriede;
thi hvis det ikke var, fordi
for mine børn jeg maatte stride,
jeg tigged da ej af enhver,
af gerrige og af splendide,
om krummerne fra deres bord,
min kummer heller jeg fortiede.
I templet saa jeg vilde bo,
i fromhed mine pjalter slide. —
Men nu! — skænk blot en hvid; thi vid,
jeg blottet er; jeg tak vil vide.
Ved gud, o gid én lindre vil
min lidelse, mens det er tide.“
Hârits ben Hammåm fortæller:
Da jeg havde læst disse vers til ende, — fik jeg stor
lyst til at lære forfatteren at kende — og se den mand for
mit øje, — der slige vers kunde sammenføje. — Da faldt
det mig ind, at jeg gennem den gamle kvinde — kunde
den nærmeste vej til ham finde. — Derfor passede jeg paa,
da hun igen — kom gennem rækkerne hen — for til hver
enkelt rundt at gaa— for muligt noget af ham at faa, —
men hun gjorde en saare daarlig høst; — thi de fieste viste
grumme ringe lyst. — Da hun saaledes til enden kom —
og ikke vilde gaa mere om; — skønt posen var endnu
næsten tom, — begyndte hun sedlerne atter at samle — for
med dem at gaa hen til den gamle; — men min seddel
glemte hun dog at hente, — idet hun sig ikke til mig
henvendte, — men strax hun hen til oldingen rendte — klagende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
