Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaade, — fulgte jeg med, indtil vi naaede — til domhuset,
hvor dommeren sad majestætisk bydende — og ærefrygt
indgydende. — Da sagde schejken: „Allah ophøje vor dommer,
— saa at al mulig ære til ham kommer. — Se denne
yngling, som jeg opdrog — og som moderløs optog, — og som
jeg ernærede og belærede — og mine kundskabsskatte
forærede; — men saa snart han fra udannet — var bleven
uddannet, — taknemmelighedens baand han sprængte — og
ikke mere paa sin velgører tænkte. — Jeg troede ikke, at
han skulde have mig saaret, — og min velgærning slige
frugter baaret.“ — Derpaa svarede ynglingen: „Hvorved har
jeg da din vrede opvakt, — da du er saa opbragt? — Ved
Allah! jeg har ikke glemt min taknemmelighed — eller
udspredt nogen hemmelighed — eller ladet nogen bestemmelse
— gaa i forglemmelse, — men bestandig søgt at være dydig
— og dine befalinger lydig.“ — Schejken svarede: „Ve dig!
hvilken overtrædelse — er mere værdig til begrædelse, —
hvilken fejl er utilladeligere, — hvilken synd er skadeligere, —
hvilke laster ere mere fæle, — end at du vovede at stjæle —
mine vers, som du har plagieret •— og som dine egne
proklameret og deklameret? — Thi for digtere er plagiat den
største plage, — og de lade heller deres sølv og guld
borttage, — og de vaage med større jalousi — over deres poesi
— og deres vers’ berømmelighed — end over deres kvinders
sømmelighed,“ — Derpaa sagde dommeren: „Hvorledes? tog
han det hele — eller enkelte dele?“ — Schejken svarede:
„Ved vor skaber, — som har indpodet poetisk sans i hver
en Araber! — han har en trediedel udeladt — og resten
ind i sit digt sat.“ — Da sagde dommeren: „Fremsig dit
eget, — for at vi kan se, hvor lidt han tog eller hvor
meget.“ — Schejken fremsagde da:
„O, slette jord, hvor sorg og nød bestandig gaar
omkring paa rov og sine net udspænder;
hvor man i dag er glad og fro, i morgen er
paa baaren lagt, forladt af sine frænder.
Hver gang dens skyer samles, har de skuffet kun
Nord. tidskr. f. filol. Ny tække. VII. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
