Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med stjærner pryder — og regn fra skyerne udgyder! —
jeg tøver nu blot — med forsoning af frygt for spot; —
thi denne yngling jeg plejede — og støttede ham med alt,
hvad jeg ejede; — thi tiden var ikke besværlig, — og jeg
var ikke begærlig. — Men nu ere tiderne sløje, — og livet
er kun nød og møje; — jeg har kun barmhjærtiges
foræring — til fortæring; — thi i mit hus — er der ikke til
at føde en mus.“ — Ved disse ord han rørte — dommeren,
som ynkedes over det liv, de førte, — og han besluttede at
bringe dem paa fode — og gøre dem til gode, — og han
befalede tilskuerne at gaa. — Fortælleren siger: Allerede
længe stod jeg og saa, — om jeg kendte ham, men jeg
kunde ikke naa — ben til ham paa grund af den skare —
af tilskuere, der vare — samlede til stede, — og som ikke
vilde mig adgang tilstede. — Men da hoben havde fjærnet
sig lidt, — og stedet var bleven frit, — se, da var det Abu
Seid, og jeg gjættede, hvad han foretog, — at han sin
gamle vise foredrog. — Og jeg var lige ved at have rendt
— hen og til ham mig henvendt, — men han vinkede til
mig, — og hans øje blinkede til mig, — og jeg fattede, at
han vilde, — at jeg skulde staa stille. — Da sagde
dommeren til mig: „Hvad er det du attraar, — siden du ikke
gaar?“ — Men Abu Seid sagde hurtig: „Det er en ven, jeg
i høj grad ærer, — han har givet mig den kappe, jeg bærer.“
— Da vilde dommeren mig ikke bortjage, — men indbød
mig til plads at tage. — Derpaa gav han hver af dem
nogle penge og en dragt, — som var forfærdiget med megen
pragt, — og formanede dem til at leve uden strid og splid
— men i enighed hele deres levetid. — Derefter hans bolig
de hurtig forlod, — idet de priste hans ædelmod, — og jeg
fulgte dem for at faa nærmere besked om det sete — og
forklaring paa det skete. — Da vi havde forladt dommerens
ejendom — og ud paa vejen kom, — kom en af hans
tjenere og hentede mig, — idet han sagde, at dommeren
ventede mig. — Da sagde jeg til Abu Seid: „Jeg tror, at
dommeren sender mig bud — for at fritte mig ud; — sig mig,
skal jeg følge sandhedens lige vej, — skal jeg sige al ting
eller ej?“ — Han svarede: „Fortæl ham blot om det puds,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
