Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Person hos sig, der indtil Domskjendelsen faktisk stod som
Slave og som en ham tilhørende Slave, saa at alle disse Ord:
ε δε y.n νιχη&ει o εχον . . . ες χί/ιανς αποδομεν mest direkte
refererer sig til de to Tilfælde, der laa involverede i Ordene
ος χα δολοι μελλει ανπιμυλεν] men heller ikke det Tilfælde, der
var betegnet i Ordene ος χ ελεν&εροι μελλει ανπιμολεν, tør
naturligvis her være ladet ude af Betragtning, og til dette
refererer sig da af Ordene i Lin. 23 ff. blot disse: ε δε xa
νιχα&ει ο εχον, τον δολον ες χερανς η ποδομεν, Og ο εχον er da her,
som Z. ogsaa rigtig siger, at forstaa om den Part, som for
Retten optraadte som assertor libertatis for den Person, der
før Kjendelsen faktisk var fri, men som Petitor gjorde Krav
paa som sin Slave, og som Dommeren nu har tilkjendt ham
som hans Slave. Netop paa Grund af, at Dommeren nu
har erkjendt ham for Slave, kan hans assertor, der har
taget ham under sin Beskyttelse og vel ogsaa faktisk har
ham i sit Hus for at sikre ham foreløbig, betegnes som
hans i Øjeblikket værende Ejer, ο εχον.
For saa vidt der i Ordene ος χα δολοι μελλει ανπιμολεν er
Tale ogsaa om Processen om Ejendomsretten til en Slave,
kan Lovbestemmelsen her i L. 1—2 [hvad ogsaa Merriam
har gjort] sammenstilles med den Lovbestemmelse af
Za-leukos, der omtales hos Polyb. XII, 16, 4, og som bød: τοίχον
δεϊν χρατεϊν των αμφισβητούμενων ΐ’ως τις χρίσεως, παρ ον τΐ<ν άγωγΐν
συμβη!νει γίνεσ&αι, hvilke sidste Ord af Kosmopolis hos
Lokrerne udlagdes saaledes: παρά τοντων τι,v αγωγψ αίεϊ γίνεσ&αι,
7ΐ fto οίς αν έσχατον άδήριτον i) χρόνον τι, να γεγονός το διαμφισβητονμενον,
altsaa som Thalheim Gr. Rechtsalterth. p. 113 udtrykker
det, at „Zaleukos den thatsächlichen Besitz einer streitigen
Sache bis zum richterlichen Austrage dem letzten bonae
fidei possessor zugesichert hatte“. Jeg ser ganske bort fra
Sætningens Anvendelse paa det specielle, særdeles
vanskelige Procestilfælde, som omtales hos Polybios. Hos Strabon
p. 260 hedder det om Zaleukos’s νομογραφία, at han σννέταξεν
αντι,ν εκ τε των Κρητικών νομίμων καί Λακωνικών καί εκ των
Ίρεοπαγιτιχών ; dette betegner næppe andet, end at man senere
har fundet visse Lighedspunkter mellem hans Lovgivning
og de andre, som nævnes, uden at det er nødvendigt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
