Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tælles, nemlig Udløbet af 3 Dages Fristen, og Endepunktet,
hvortil Tællingen skal gaa, nemlig den Dag, da den
domfældte virkelig efterlever Kjendelsen, maa betragtes som
staaende vitterligt fast for alle? (Jeg tror nemlig ikke, at
den Bemærkning af Z kan være rigtig: „es hätte ja doch,
wenn inzwischen der Ducirte freigegeben war, zweifelhaft sein
können, wann die Freigebung geschehen sei“.) Man skulde
jo mene, at man simpelt hen kunde optælle Dagene. Der
maa vel snarest her tænkes paa forskjellige
Undskyldnings-grunde, som den domfældte kunde anføre til Forsvar for,
at han ikke havde efterlevet Kjendelsen inden den lovlige
Frists Udløb eller overhovedet ikke i den Tid, for hvilken
Modparten ktævede Dagsmulkter af ham, og i Henhold til
hvilke den domfældte kunde paastaa sig helt eller delvis
fritaget for at betale den ham afkrævede Bødesum;
Dommeren maatte da ved denne anden Forproces (6—11) efter
sin bedste Samvittighed skjønne om saadanne
Undskyldnings-grundes Gyldighed og derefter fastsætte Forsømmelsestidens
Dageantal og dermed Bødens hele Beløb. Paa saadanne
„Hinderungsgrunde der Rückgabe“ tænker ogsaa Z; hvad
Lovgiveren særligt har tænkt paa, faar vi vist Oplysning om
i Parallelstedet nedenfor L. 37 ff., hvor der efter den aldeles
enslydende Sætning jo de kqovo . . xyivev (i hvilken χρονος
betegner det Dageantal, for hvilket der skal betales de i Lin.
26—34 omtalte Dagsmulkter for Forsømmelse af at
efterleve Kjendelsen i selve Hovedprocessen ud over den i L.
23—26 indrømmede lovlige Femdagesfrist efter^Kjendelsens
Fældelse) følger Sætningen: «» δε xn vatvei ο δόλος κτλ. Det
kunde jo nemlig lige saa godt indtræde her under
Forprocessen, at den, som egenmægtigt havde foretaget den
lovforbudte άγωγί, ai en omstridt Person (f. Ex. af en andens
Slave, som han vilde kræve som sig tilhørende), mistede
denne Person igjen derved, at den unddrog sig ham og
søgte Tilflugt i et Tempel, og det kunde da være umuligt
for ham at efterkomme den i Lin. 5—6 mod ham afgivne
Kjendelse om Personens Udlevering og Restitution i dens
tidligere, forud for άγωγί, bestaaende Status. For øvrigt
kunde der vel ogsaa nok tænkes andre Undskyldnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
