Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, der før Hovedkjeudelsen var Slave hos i ΐ·/ων, til den
vindende Modpart som hans Slave, eller om Udlevering af
den, der før Hovedkjendelsen var fri hos sin assertor
libertatis, til den vindende Modpart som hans Slave); det viser
Ordene ™ τητρα, som umuligt kan forstaas anderledes end
som = t« tuhtiiù τ?,; τφι,ς, og om τιμ», kan der kun være Tale
ved en Slave. Men hvad Bestemmelser gjælder der da,
naar Talen er om den, der ved Hovedkjendelsen er erklæret
for fri? Man kunde maaske tænke paa, at lade Ordene
e de χα χαταδιι.αχσει ο διχαστής, ενιαυτοί :in!cöökli\>ttL ogsaa gjælde
om ham, saa at denne Bestemmelses Indskrænkning til
særligt at gjælde 0111 Slaven først indtraadte ved Tilføjelsen af
Ordene τα τριτça κτλ., og man maatte da antage (hvad Bk
synes at gjøre p. 122), at naar Talen var om en fri Mand,
kunde Bøderne voxe for hele Aaret uden den med Hensyn
til Slaven gjældende Grænse; men det er lidet rimeligt, at
Loven, om dette havde været dens Mening, ikke skulde have
betegnet det udtrykkeligt. Er det da saaledes, som Z p. 91
siger, at ,,das Gesetz hier sachlich eine Lücke hat“? Ja, i
visse Maader er det saa; men jeg antager, at dette Forhold
har havt sin gode Grund og maa forklares anderledes, end
det sker hos Z. Har man end indrømmet δ ’έχων Lov til at
beholde den, der ved Hovedkjendelsen var erklæret for fri,
endnu i 5 Dage derefter uden Bøder og indtil den første
Efter-proces mod de i L. 26—31 omtalte Bøder, saa har man dog
ikke villet gaa videre; en yderligere Fastholden af ham
som Slave har sikkert været betragtet som ανδραποδισμός, som
en Kriminalforbrydelse, og om denne har der i Følge den
hele Natur af Lovgivningen i alle disse Kolumner, der
udelukkende drejer sig om privatretlige Forhold, ikke kunnet
være Tale her. Et lignende Forhold vil vi finde senere i
Lovens andet Kapitel (II, 24, s. ndfr.). Det er da ikke
underligt, at Bestemmelsen her blot angaar Slaver; det
samme er ogsaa Tilfældet med de herefter følgende
Lovparagrafer, idetmindste indtil L. 50. Det er da ogsaa
urigtigt, naar Bk opfatter Bestemmelsen her i L. 34—37
som en Parenthes; og desuden, hvad er dog Parentheser i
en Lov for en Uting?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
