Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der opstaar clernæst det Spørgsmaal: hvad er Meningen
med hele denne Lovbestemmelse og særligt med at sætte
Grænse for det Beløb, hvortil Forsømmelsesbøderne kan stige?
Herom er følgende at sige. Man vil naturligvis straffe den
forsømmelige og Ejendelsen trodsende domfældte ved at
lade ham betale disse klækkelige Dagmulkter, hvis samtlige
Beløb kan naa en ret betydelig Højde, naar han gjennem
længei’e Tid forsømmer at efterleve Kjendelsen; men paa
den anden Side har man dog ikke villet begunstige
underfundig Færd til Skade for ham af Procesvinderen, som
muligvis nok i visse Tilfælde kunde have Fordel af at lade sin
Modpart gjennem længere Tid vedblive at forsømme Kjendelsens
Efterlevelse, navnlig naar Slaven var daarlig og Bødesummen
kunde voxe ubegrænset. Procesvinderen, som selv skal
inddrive Bøderne, har vel nemlig nok Ret til at kræve Modparten
strax eller hvad Øjeblik han vil, men han har ingen Pligt
til at gjøre det strax, men blot den Pligt at gjøre det inden
et Aars Forløb, saa at han altsaa kan lade en rum Tid
gaa hen. Lad os antage, at Bødesummen derved, at man
ventede saa længe som muligt med at kræve den, altsaa et
helt Aar paa 354 Dage, voxede til sit højest mulige Beløb,
saa vilde dette for en Slaves Vedkommende, hvorom der jo
alene er Tale, efter de angivne Satser i L. 31—34 blive
354 Dr. -f- 10 Staterer = 374 Drachmer; da nu dette
Beløb allerhøjst maa udgjøre det tredobbelte af Slavens Værdi,
vilde denne være =125 Drachmer. Det vilde sikkert være
en temmelig daarlig Slave, der ikke kostede mere, og det
Udbytte, Herren kunde have af hans Arbejde, vilde vel
næppe kunne beløbe sig til en Drachme om Dagen;
man ser altsaa, at hans Herre endda kunde tjene en Del
ved at lade sin gjenstridige Modpart rolig beholde ham
saalænge som muligt; men fandt man sig nu endogsaa i,
at Herren havde denne Fortjeneste, fordi man paa denne
Maade straffede den andens Trods mod Retten, saa var
det dog urimeligt, om man havde villet indrømme ham
den uden nogensomhelst Grænse. Og der gaves jo endnu
Slaver, f. Ex. Børn, hvis Værdi var ringere (s.
Büchsenschütz, Besitz und Erwerb p. 201 ff.); var Slaven saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
