Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men den, som enten var saa ligegyldig, at lian ikke vilde
benytte Lovens Vej til at slippe for Bøderne ved at stævne
Modparten til Templet og dér paavise ham Slaven, skjønt
han kunde det, eller som løj i sit Foregivende om, at
Slaven var i Templet, idet han i det mindste ikke kunde
paavise ham dér, han viste et saa trodsigt Sindelag mod
Retten, at man sikkert kunde vente, at han vilde fortsætte sin
Trods til det yderste, hvorfor han da ogsaa med rette
ramtes af den skarpeste Straf, Loveu i det hele kjendte.
Om andre domfældte var det vel næppe tænkeligt, at de
vilde gaa saa vidt; de vilde næppe vente længere med at
opfylde deres Forpligtelser, end til den anden Efterproces,
hvor Kravet paa Forsømmelsesbøderne stilledes til dem, var
bleven afgjort.
I, 48—50. I Modsætning til Z p. 93 kan jeg kun
for-staa Ordene μολιομενας ταδ öixae om „den Tid, i hvilken selve
Hovedprocessen varer“, fra dens Anlæggelse til dens
Afgjørelse ved Domskjendelse; Ordet δικα selv viser ogsaa
naturligt hen til denne Opfattelse, og Bødesatsen, τ«>· unlour
τφαν, taler aldeles bestemt derfor. Jeg forudsætter her, at
der ikke finder nogen ulovlig άγωγή Sted og altsaa heller ingen
Forproces, men at Slaven (d. v. s. den, som ved den
endelige Domskjendelse bliver erkjendt for at være Slave, eller
om hvis Slavestand der i det hele aldrig har været Tvivl,
medens der derimod er Tvivl om Ejendomsretten til ham ; hele
denne Paragraf handler nemlig ogsaa blot om Slaven) lige til
sin Død bliver hos den, der før Processens Anlæggelse var hans
bonae fidei possessor, henholdsvis hans assertor libertatis
eller hans Herre. Det er da en Selvfølge, synes jeg, at
naar Processen om ham er rejst, maa den fortsættes, indtil
der kommer en Ende paa den ved en Domskjendelse,
uanset om Personen i Mellemtiden ■ dør. Gaar nu Kjendelsen
ud paa, at assertor libertatis eller den hidtilværende Herre
har Ret. saa er der naturligvis ikke Tale om Pengebetaling
hverken i den ene eller den andeuRetning; men gaar
Kjendelsen dem imod, er det jo lige saa naturligt, dels at assertor
libertatis, fordi hau har forholdt den retmæssige Ejer hans
Slave, nu, da han paa Grund af Slavens Død ikke kan ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
