- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Niende bind /
63

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Ægte, og aldrig kan bruges om den, der lader en Kvinde
indgaa Ægteskab med en Mand; man maatte altsaa her
have Mediumsformen οπυιοπο om den fraskilte βοικεα, der
ægter sin tidligere Mand paany. — Naar Z p. 113 om denne
Bestemmelse siger: „Es ergibt sich hieraus vielleicht, dass
die heirathende Häuslerin in die Gewalt des Herrn ihres
Mannes trat“, saa at hun dermed skulde løses fra sit
Forhold til sin tidligere Herre, kan dette næppe være fuldt
rigtigt; hun kan i alt Fald ikke blive sin Mands Herres
Ejendom paa samme Maade som Manden selv, da hun jo
ved Skilsmisse træder tilbage under sin forrige Herre, hvad
der klart fremgaar af, at hendes Barn kan komme til at
tilhøre denne, lige som han ogsaa optræder som hendes
Patron.

En tilsvarende Bestemmelse om, hvad der skulde ske.
naar et ved Skilsmisse ophævet Ægteskab mellem fribaarne
Personer stiftedes paany, findes ikke; men her kommer jo
Spørgsmaalet om Ejendomsretten heller ikke med i Spillet.
Det er vel en Selvfølge, at det efter Skilsmissen fødte Barn,
hvis det da endnu levede, indtraadte som Barn i Faderens
Hus, ganske som om Skilsmisse ikke havde fundet Sted.

IV, 22. επι τοις τον αδελπιυν mc στ mc. Altsaa kunde
hendes Brødre, der var βοιχεες. have forskjellige Herrer;
hvordan gik det til? De maa dog i alt Fald oprindeligt, saa
længe de som Børn var i deres Faders Hus, alle
sammen have tilhørt Faderens Herre. Det er vel at
for-staa saaledes , at naar en Herre døde, delte hans Sønner
hans βοιχεες imellem sig lige som den øvrige Ejendom, saa
at hver især fik de βοιχεες, der hørte sammen med de Dele
af Ejendommen, de fik; det kunde paa den Maade nok
hænde, at βοιχεες. som var Brødre, kom til at tilhøre
forskjellige af den afdøde Herres Sønner, naar de efter deres
egen Faders Død som fuldvoxne Mænd var anbragte paa
forskjellige Dele af Faderens Herres Ejendomme. Deres
forskjellige Herrer har da i Forening haft Ret til at
bestemme , hvad der skulde gjøres med et uægte Barn af
deres Søster, som vel har opholdt sig i Huset hos den ene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr9/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free