Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller den anden af Brødrene, uden at hun dog derfor
særligt tilhørte denne Broders Herre.
§ 5. Til Kol. IV, 23 — V, 9.
IV, 23—27. Her synes alle tidligere Kommentatorer at
konstruere Ordene saaledes, at τον τεχνον xm την χρεμητον bliver
to sideordnede Genetiver, afhængige af χηρτερον εμεν, medens
τηδ δα ίσιος opfattes som en bagefter løst tilknyttet epexegetisk
Genetiv (B) eller Gen. respectus (L: „hinsichtlich der
Teilung“; Bk: „es unter sie zu teilen“). Men en saadan
efter-hængende Genetiv anser jeg for sproglig umulig ved Siden
af de andre Genetiver, tilmed da den jo kun kan forbindes
med den ene af de forangaaende Genetiver, nemlig med τον
χρεμητον, dernæst vil man ikke kunne forbinde Ordene τον
παιερη τον τεχνον χαρτερον εμεν, uden at der saaledes antages
en patria potestas for Faderen, som der ellers langtfra er
noget Spor af i denne Lov (cfr. Z p. 109, 1), og som i alt
Fald her vilde omtales paa urette Sted. Jeg er derfor
sikker paa, at Ordene bør konstrueres saaledes: τον πητερη
τον τεχνον hører sammen (betegnende den virkelige, kjødelige
Fader i Modsætning til en Stiffader); det følgende xm
betyder „ogsaa“ (o: netop som Følge af sin Egenskab som
den virkelige Fader); af χηρτερον εμεν afhænger Genetiven τ«<5
δηισιος. som atter styrer den anden Genetiv τον χρεμητον.
Alt-saa: „Faderen til Børnene skal ogsaa have Raadighed over
Delingen af Formuen“ imellem dem. Ordene χηρτερην εμεν
τηδ δηισιος er selvfølgeligt at underforstaa i L. 27 efter
τον βον αντας χρεματον.
IV , 29—31. αι εγρηττηι kan efter min Mening, i det
mindste paa dette Sted, naturligt kun forstaas om den her
i Loven strax efter følgende Bestemmelse om Arveloddens
Størrelse, ikke som en Henvisning til en ældre, før denne
Lov gjældende Rets Bestemmelser, som Z p. 131 (og Schaube
p. 216) mener; og jeg kan heller ikke antage Z’s øvrige
Udvikling her for rigtig. Det maa vist anses for sikkert, at
under den her antagne Forudsætning om, at et af Børnene
„var bleven idømt en Bøde“ (her vist ikke tillige: „havde lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
