Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sene i Byen og alt hvad der findes i de Huse, som ikke en
βοιχενς bor i, der har sin Bopæl paa Landet“. Sønnernes
Præcipuum bliver da: 1) Husene i Byen, d. v. s.
Bygningerne alene, uden Indbo eller anden Ejendom, som muligt
findes i dem; 2) Indboet i de Landhuse, som ikke er
beboede af βοιχεες, vistnok væsentlig Avisredskaber o. desl.,
som Sønnerne kan bruge til Driften af de Dele af
Land-ejendommen , der ved Arvedelingen muligvis tilfalder dem ;
3) Kvægbesætningen, for saa vidt noget af den ikke
tilhører βοιχεες som deres Privatejendom. Arvemassen, der
gaar til Deling mellem alle Arvingerne efter den foreskrevne
Regel, bestaar da af: 1) Møbler, Klæder, Penge osv., som
findes i Byhusene; 2) Landhusene (uden Indbo og
Besætning), som har tilhørt Arveladeren umiddelbart og hvorfra
han har drevet en Landbedrift; 3) Landhusene (med det
deri værende Indbo og dertil hørende βοιχεες), som har
været overladte til βοιχεες, dog saaledes, at det Kvæg (og
vel ogsaa det øvrige Indbo), som privat tilhører disse βοιχεες,
ikke gaar med ind under Delingen. Muligvis har ogsaa L
opfattet Sagen paa denne Maade, skjønt han ikke udtrykkeligt
i Noter lægger sin Opfattelse for Dagen.
IV, 43—44 tyder Tegningen af Indskriften hos F og C
ganske vist, saaledes som ogsaa jeg selv havde set, hen paa
den Læsemaade, som findes hos Bk: βεχασταν &(ν\γ)ατε(ρ«). ai
ös xai xù. ; dog kan jeg ikke ret tro paa dens Rigtighed.
At ΰνγατερα er en aldeles overflødig og Leddenes Symmetri
forstyrrende Tilføjelse, siger Bk selv, og det er kun et tarveligt
Forsvar for den, at nogen maaske, hvis dette Ord ikke var
tilføjet, kunde falde paa at forbinde βεχασταν med μοίραν;
thi saadant noget kunde intet fornuftigt Menneske falde
paa. Dernæst vil der ved denne Maade at læse Stedet paa
komme meget haarde Ellipser i den følgende Periode, idet
man dér ikke blot maa supplere Verbet i Bisætningen: <*t
δε xm τα ματροια <^δατταιντο?^>, men ogsaa den Infinitiv, som
skulde udgøre Hovedsætningen: <δατΒ&&αι> α^ερ. τ. π. ε.
Endelig synes selve Betiugelseskonjunktionen i og for sig at
være meget lidet passende, da det jo er en Selvfølge, at
ogsaa Mødrenearven skal deles, naar Moderen dør. Den
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
