Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
= rote οΐχείους — affiues, besvogrede. Schaubes’ Forstaaelse
af Stedet p. 222 synes at tyde paa, at han helt har
overset Pronominet τυντονς, hvis Tilstedeværelse gjør hans
Fortolkning ganske umulig. Merriam vil forstaa χλαρος = γένος,
γεννήταί, „the descendents, howewer remote, but still traced,
of the original Dorian settler on the original allotment of
laud“; saa interessant denne Opfattelse eud er, bør det
dog vistnok betegnes som højst problematisk, om man tør
tillægge χλαρος denne Betydning, og desuden kunde disse
γεννϊ,ται vel komme til at gaa med ind under de forud nævnte
επιβαλλοντες.
V, 42 er det klart nok, at man skal supplere Sure til
til <5ατε#(θ-)«ί. men derefter mangler der endnu 4 eller 5
Bogstaver. Supplerer man nu med B καλώς eller τινες, støder
det efter min Mening lidt, at de forangaaende Ord staar i
Genetiv, medens det dog havde været noget naturligere, om
de havde staaet i Akkusativ som Objekt for δατε&ΰαι; jeg
tror derfor, at man hellere bør supplere Subst. λα*s«, som
kan være Objekt for <5«ts&&ai (ligesom man jo siger δάσασ&αι
μοίρας) og styre Genetiverne. Hvis Arvingerne altsaa ikke
vil dele disse Partier af Arven i ligelige Dele, hvorom de
kan kaste Lod, skal Dommeren foretage Delingen, saaledes
at han dog tager Hensyn til τα μολιομενα. hvorved vel menes
de fra den ene eller den anden af de uenige Arvinger fremsatte
Paastande om, at Arveladeren har tiltænkt dem den eller
den bestemte enkelte Gjenstand af dem, der skal deles, eller
noget lignende. Vod τνατα i L. 39 menes vel ikke blot
Kvæget, men ogsaa (kjøbte) Slaver og Slavinder.
§ 7. Til Kol. VI, 2 — 46.
VI, 12—25. Her maa jeg erklære mig fuldkommen
enig med Z p. 174 i hans Opfattelse af Forholdet mellem
de to Sætninger άλλοa ö’ εγρατται Og αι τάδε τα γραμματα
εγρατ-ταο; de har, saa fristende det end kunde være at forbinde
dem med hinanden og henføre den sidste som
Relativbestemmelse til den første, aldeles intet at gjøre med
hinanden , men den første slutter sig til Forsætningen αι δε τις
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
