Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller Metoik i en hvilken som helst fremmed Stat (ikke just
fjendtlig) have paadraget sig Skyldforpligtelser eller andre
Forpligtelser, ifølge hvilke han er tvungen til at blive dér
og ikke kan komme hjem, før han er løst derfra. Det alene
fra dette Sted kjendte Ord άλλοπολία er en Dannelse, der
svarer til άλλοδι,μία hos Platon Legg. p. 954 E og blot
betyder πόλις- det forangaaende έκς har samme Betydning
som ellers νπό ved Passiv (cfr. Madv. Synt. § 78 Anm.) og
er valgt istedenfor νπό af Hensyn til det paafølgende vn
ήιάνκας. Der er skrevet /.ελομένον, ikke κελύμει>ον, dels for
særligt med Vægt at fremhæve denne Omstændighed ved
Løs-kjøbelsen (s. Madv. § 181 Anm. 6), dels fordi Akkusativen
omtrent forbød sig af sig selv efter det forangaaende
εκο-μενον. Præsens Participium kan særdeles godt forsvares, idet
Opfordringen til Løskjøbelsen, om den end er fremsat forud
for denne, dog tænkes som bestaaende under og gjentagen
samtidig med Løskjøbelsen. Med Hensyn til dette Stykkes
øvrige Fortolkning slutter jeg mig ellers ganske til Z p. 166 f.
[Meister har ogsaa foretaget Rettelsen til εχομενον og
indsat Verbet κελομαι lige som jeg; med hans øvrige
Læse-maade kan jeg ikke være enig; endelig har ogsaa
Compa-retti i Mus. Ital. II, 2 p. 618 fundet, at vi her maa have
Verbet κελομαι, som møder os igjen i den yngre Lov Kol.
V, 4].
§ 8b. Til Kol. VI, 55 —VII, 10.
Atter her er Læsningen af de første Ord meget usikker,
og det er højst sandsynligt, at F ikke har kunnet læse
Bogstaverne klart her i den nederste Linie, i det mindste ikke
dem alle. Hvad Meningen af Ordene maa være, er uden
Tvivl rigtigt indset og udviklet af Z p. 65 f., som har
paavist, at Subjektet i det første Led maa være et Ord, der
betegner en ufri Person, og at der gjøres Forskjel mellem
to Tilfælde, nemlig 1) det, at den ufrie Person gaar ind til
den.frie Kvinde som hendes Mand, og 2) det, aten fri Kvinde
træder ind i en Slaves Hus som hans Kone. Er dette rigtigt,
hvad jeg for min Del ikke tvivler om, tilbagevises hermed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
