Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(o: understøttede af) den Kosmos, med hvem Loven byder det“.
Det er højst sandsynligt, at i Gortyn en enkelt afKosmerne
har haft et Retshegemoni i saadanne Sager om Arvedøtre
ligesom Κοχων (og i visse Tilfælde πολέμαρχος) i Athen.
Lovbestemmelsen er affattet meget kort, idet man paa dette
Punkt har henholdt sig til den ældre Ret og ladet den
vedblive at gjælde; ϊγρηται (der synes ved enFejl at have staaet
ϊγυατι ; om εγραται = ϊγρατται S. VII, 47) henviser til denne
ældre Ret lige som III, 20 f.; 29 f. X, 45; og deri har været
angivet, hvilken Kosmos der havde disse Sager.
IX, 2—7. Det er uaturligt, at ethvert Supplement her
maa blive usikkert ; men at Bk skulde have truffet det rette
med sine Supplementer, er vist mere end tvivlsomt. Han
formoder, at der har staaet, at „naar en efterlader en
Arvedatter, skal hendes Farbrødre og Morbrødre, hvis de selv
har Ejendom, have Lov til kun at pantsætte og sælge af denne
deres egen Ejendom, og denne Pantsættelse eller dette Salg
alene skal have Retmæssighed“. Men hvilken logisk
Sammenhæng er der vel her imellem Forsætning og Eftersætning?
og er det ikke en ganske overflødig Lovbestemmelse at give en
fuldkommen selvstændig Mand Tilladelse til at sælge og
pantsætte af sit eget Gods (anderledes staar jo Sagen i VI,
5 f.)? og hvorledes vilde endelig en saadan Bestemmelse
passe ind i Sammenhængen her, hvor der aabenbart kun
skal tales om Dispositioner over Arvedatterens Gods? Der
kan næppe være nogen fornuftig Tvivl om, at Z har Ret,
naar han p. 160 mener, at her „ein Fall wird angegeben,
in dem Verkauf und Verpfändung von Sachen der
Erbtochter giltig sein soll“; det viser ogsaa den følgende
Modsætning «ι δ’ αίληι, κτί.·, som ellers vilde være meningsløs;
og det er jo en Selvfølge, at Arvedatterens Farbrødre og
Morbrødre, som bestyrede hendes Formue (cfr. XII, 23 ff.),
herved maatte kunne komme til at foretage slige
Transaktioner paa hendes Vegne og til hendes Fordel, og man
har da sikkert ikke tænkt paa rent at forbyde dem at
foretage slige Transaktioner, men kun fastslaaet, at de skulde
gjøre det til hendes Tarv og ikke til egen Fordel. Herefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
