Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om Betydningen af disse Ord af det forangaaende ένχοιότα
= παςαχατα&τ,χη, uagtet det er temmelig vilkaarligt at
statuere en Sammenhæng imellem disse Ord og hint; Betten
dertil skulde bevises ved Fortolkningernes Rigtighed, men
de er vistnok højst tvivlsomme, διαβαλομενος skal være —
nηρηχατα&ήχτιν άποστερήσας, „den som har vægret sig ved
Udlevering af et Depositum“; men naar Debitor, hvad Aor.
Partcp. viser, allerede har gjort sig skyldig heri en Tid før
sin Død, hvorfor har Kreditor da ikke lagt Sag an imod ham
strax, medens han selv endnu levede? hvorfor rejses Kravet nu
først efter hans Død? Stedet i Aristoph. Schol. Plut. 373
giver heller ikke nogen sikker Støtte for denne Forklaring;
af dette kunde man i det højeste komme til den Opfattelse,
at διαβηλομενος betød „den, som har bedraget en“, hvilket
ogsaa nok kunde passe med, hvad man ellers véd om dette
Ord. Er dette rigtigt, hvorom jeg dog tvivler, da saadant
noget næppe hører herhen, maa man vel tænke sig, at Kreditor
og Debitor have haft et vist Forretningsforhold med
hinanden, hvorved denne har bedraget hin (f. Ex. som sin
Kompagnon), og at Bedrageriet først er kommen for Dagen
ved Debitors Død. L’s (og Blass’s) Forsøg paa at bringe
dette Sted i Forbindelse med det dunkle Udtryk hos
Plu-tarch sept. sap. conv. 3 (τοϊς αΐνίγμασι ώσπερ ηστραγάλοις χρΐβαι
χαι διαβάλλεται ηρ’ος έντνχόντας) Og derefter at forståa det, SOm
om der her er Tale om „Spillegjæld“, er maaske det, der
kommer Sandheden nærmest; det antager ogsaa V. Thomsen.
δια^ειπαμενος forklarer Bk om „den, som har truffet Aftale
med en anden om Tilbagegivelse af et Laan eller
Depositum“; jeg tror, at det betegner den, som har indgaaet en
(hvilkensomhelst) mundtlig (men dog vel i Vidners
Overvær sluttet) Kontrakt eller Aftale, og andet og mere har
man heller ikke Ret til at slutte om Ordets Betydning af
Stederne hos Aristot. Oecon. p. 1351b, 5; Ethic. Eud. p. 1243 a,
31, ibd.b 7 og Iamblich. vit. Pythag. § 124. I Overensstemmelse
med sin Opfattelse af διαβαλλεσ^αι = „würfeln“ vil Blass
opfatte ôinjreinaa&tti -= „wetten“; det kan maaske gaa an, men
Parallelsteder findes næppe.
Nord. tidskx. f. filol. Ny række. IX. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>