Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’άλλος betegnede. Jeg tror nu, at der her ved en Fejl af
Stenhuggeren er udfaldet nogle Bogstaver, som lignede de
nærmest foregaaende, og at der skal læses: ε τοντοι άλλος
emiÀofa<C.oi, μολε^>σατο προ το ενιαυτό. Eller ogsaa er de
ganske utydelige Bogstaver først i L. 29 at læse anderledes,
saa at der har staaet: επιμολ\εν λείοι, προ το εηαντο (seil επι/ιολεν,
idet da denne Inf. er udeladt i Hovedsætningen, som i III,
37; VI, 1; VIII, 18; angaaende Overgangen derfra tillmper.
διχαδδετο cfr. VII, 43—45; X, 33—37). Ved άλλος menes
selvfølgeligt Fordringshaveren; det i sig selv noget ubestemte
Udtryk, som ikke let kunde undgaas, naar der ikke skulde
bruges vidtløftige Omskrivninger svarende til de forskjellige
Participier, bliver efter sin Mening aldeles klart af den
følgende Passus i L. 31 ff. τοντοι staar lidt unøjagtigt, men
det er klart nok, at der i Virkeligheden menes hans „Bo
og Arvinger“. Angaaende Oversættelsen af Ordene s. ovfr. S. 29.
IX, 31—37. I disse Linier indeholdes nu Reglerne om,
hvem der skal kaldes til at vidne i Sagen, og der gjøres
da en Forskjel mellem det Tilfælde, hvor Forpligtelsens
Grund er en νίκα, at nemlig Fordringshaveren har vundet en
Proces mod den afdøde, og de øvrige Tilfælde, hvor dens
Grund er en eller anden af de andre nævnte Ting. For den
rette Forstaaelses Skyld maa det her fastholdes, at oi έπιβάλλοντες
aldrig i og for sig selv kan betyde „de beslægtede eller
paarørende“, men det kan kun faa denne Betydning som Følge
af Sammenhængen, hvori det staar; i og for sig selv betyder
det kun dem, οις επιβάλλει τι af den ene eller den anden
Grund, og i Sammenhængen her er der kun Tale om dem,
olç επιβάλλει μαρτνρεΐν, hvem det tilkommer at vidne paa Grund
af deres Forhold til det, der har været Forpligtelsens Grund.
Det første Tilfælde, hvor denne Grund er νίχα, indeholdes
da i disse Ord: αι μεν χα νιχας επιμολει, ο διχαστής xi μναμον, ai
χα δοει χαι πολιατενει, οι δε μαιτνρες οι επιβαλλοντες, hvortil er at
underforstaa αποπονιοντον fra L. 37. Det er nu her klart
i og for sig, at, naar Fordringens Grund er en νίκα, maa
den Dommer, som i sin Tid har fældet den for
Fordringshaveren gunstige Retskjendelse, samt hans Hjælper, den
daværende Mnarnon, være selvskrevne til at αποπονιεν om For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
