Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde være = οποίrmwn*). Hvad L mener med sit: „wenn
sie aber in Abrede stellen“, véd jeg ikke. B oversætter:
„wenn sie aber versagen“, og Z p. 171,28 forklarer unoßunont
= μίι άηοφωνίοιεν (IX, 52), „wenn sie nichts auszusagen
wissen“; Bk synes at være af samme Mening (men for øvrigt
knytter han nogle løjerlige Bemærkninger dertil p. 136 f. om,
at der savnes et Modsætningsled, som skulde angive, hvad
der skulde ske, r« μεν χα μαιτυρες αποπονιοντι’. det, han savner,
Staar jo i L. 30: ο διχαστας διχηδδβτο ηορτι τη anonοηομενα). Heller
ikke denne Oversættelse synes at kunne forliges med den
sædvanlige Betydning af anoßemai; det kan sikkert kun betyde
„hvis de nægter at vidne“, unddrager sig deres
Vidnepligt, som altsaa har været bindende i Gortyn ligesom i
Athen; alene paa denne Maade kan man ogsaa forstaa, at
der i det følgende (efter Bk’s vistnok rigtige Opfattelse af
nxtv = (fé(i6iv) kan blive Tale om en Bøde som Straf for de
gjenstridige Vidner, hvorimod en Erklæring fra deres Side
om intet at vide om Sagen næppe kunde paadrage dem
Straf. — De følgende Ord skriver nu CL saaledes: διχαδδέτω
υμύσας τα αντών xnl τονς μαιτνρηνς ριχϊ,ν το αηλύοι·. C oversætter
og omskriver dette saaledes: „giudichi giurando (il giudice)
le cose loro, e il valore di una volta (la cosa o somma)
vinta (in giudizio) abbiano (da chi soccombe in giudizio) i
testimoni“. Herimod er at indvende: 1) δίκαδδέτω ομόσας er et
betænkeligt Udtryk af den Grund, at Dommeren ellers
overalt i Loven kun aflægger Ed, hvor han κρίνει, aldrig hvor
han διχάδδει, og disse to Udtryk holdes skarpt ud fra
hinanden ellers; det skulde vel ogsaa hedde ομοσανς-, 2) hvorfor
skal man have Pluralisformen τά αντών, le cose loro? det var
dog naturligt, at der kun tænktes paa én Sag og én Sag-
*) Ogsaa Blass p. 479 Not. 2 tager ano^uπαι som Aoristform til
anonoviu og opfatter da t som Tidskonjunktion = „efter at de har
gjort deres Vidneudsagn“; men for ikke at tale om den højst
tvivlsomme Berettigelse til at bringe disse to Verbalformer i
Forbindelse med hinanden, da jo φωνίω har sin egen Aorist, saa
omstødes hans Forklaring derved, at han i det følgende (med BZ)
læser όμόοαντα ··· vtxïjv) thi naar der er Vidneudsagn, tyer man ikke
til Partens Ed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
