Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meningen med Bestemmmelsen den, at naar Manden eller
Sønnen ved sin Gave til Hustruen eller Moderen har overskredet
den lovlige Grænse, er Gaven egentlig ugyldig; men mau
har dog fundet det billigt at tilstede de arveberettigede,
hvis de vilde det, at opretholde Gaven, dog med den
Indskrænkning , at den ikke oversteg det lovbestemte Beløb
(det synes at ligge i ηπ ο δοντες : „efter at have givet hende,
hvad der tilkommer hende“). Derimod har Kvinden ikke
selvraadig kunnet sætte sig i Besiddelse af det, Arveladeren
havde bestemt for hende.
Angaaende Fortolkningen af den tredje Paragraf er der
intet at tilføje til Z’s Udvikling p. 176; om Bestemmelsens
Plads i det hele System se Schaube p. 232.
X, 25—32. πριν χ αρτνσβται, som de fleste læse med C
i L. 26, kan sikkert ikke være rigtigt, da man hverken
noget Steds ellers finder en saadan Aoristform af Verbet
άρτ-ίω (άρτννω). ej heller kan give nogen tilfredsstillende
Forklaring paa Ordet her, som stemmer med dets øvrige
Anvendelse. Bk bar vist Ret, naar han læser, hvad Sporene
lige saa godt kan vise hen til: πριν χ αλλνσετηι, hvilket maa
betyde: „før Pantsætteren har faaet løskjøbt ham“ o: „har
faaet ham indløst (for sig)“, ved at betale den Sum, hvorfor
han er sat i Pant. Naar dette er sket, er det klart, at den
pantsatte Slave, selv om han maaske tidligere har været
overladt til Panttageren, maa være vendt tilbage til
Pantsætteren, saa at det alene kan være ham. af hvem der kan
være Tale om at kjøbe ham. Naar Z derfor p. 178
opstiller det Spørgsmaal: „an wen richtet sich das
Veräusse-rungsverbot des verpfändeten Sklaven?“ og i Betragtning
af, at Panttageren enten kan faa Pantet i sin Besiddelse
eller ikke. mener, at der kan tænkes baade paa Panttageren
og Pantsætteren som den, til hvem Forbudet mod at sælge,
give osv. rettes, saa tror jeg, at denne tilføjede
Bestemmelse πριν * α/.λνσεται klart uok viser, at der kun kan være
Tale om Pantsætteren, ligegyldigt hvordan det saa er gaaet
med Pantet; men for øvrigt tyder dog det, at det forudsættes,
at Pantsætteren kan have Mulighed for at foretage
saadanne Transaktioner med den pantsatte Slave, nærmest paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
