Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI, 26—31. Denne Tillægsbestemmelse maa have sin
Grund i, at der har kunnet rejses og i Praxis virkelig er
bleven rejst Tvivl om, hvorvidt Dommeren i enkelte af de
i Loven omtalte Tilfælde har skullet διχηδΰίu>, d. e. afgive sin
Kjendelse uden selv at aflægge Ed paa at ville dømme efter sin
Samvittighed og sit bedste Skjøn, eller han skulde ομννντα
xQirev, d. e. afgive sin Kjendelse efter en saadan Edsaflæggelse;
om διχπδδεν i Betydningen „at give en eller anden retslig
Forskrift eller Paabud“ (som f. Ex. I, 5; III, 7; V, 31) er
der selvfølgeligt ikke Tale her. Tvivlen kunde maaske være
foranlediget ved, at der i denne Lov oftere ikke findes
angivet bestemte Regler for, hvorledes Beviset for det
omspurgte Faktum skulde føres; se min Bemærkning ovenfor
til Kol. Π, 2—10, S. 55 f. Muligvis har et saadant Tvivlsmaal
kunnet rejses, naar der f. Ex. blev Spørgsmaal om
Af-gjørelsen af, hvorvidt den Forseelse havde fundet Sted eller
ej, som omtales i V, 11—15, 37 ff. Men paa Grund af
denne Bestemmelses utvivlsomt samtidige Optegnelse med
den følgende i L. 31—45 er det næsten rimeligt, at Tvivlen
er bleven rejst om Forstaaelsen af διχαδδeto i IX, 30.
XI, 31—45 er en Suppleringsbestemmelse til Arveretten,
cfr. Bemærkningen ovenfor til Kol. X, 44 ff. Men af
Begyndelsesordene er det klart, at denne Bestemmelse ogsaa
knytter sig til den Lovpassus, der findes i Kol. IX, 24—40,
som Schaube p. 234 gjør opmærksom paa, og netop mest
derfor er Tillægsbestemmelsen kommen til at staa paa denne
Tavle. Angaaende Infinitiven ατε&αι, som bør skrives i L. 42,
s. Bem. til IX, 40—43.
XI, 46 ff. opfattes af næsten alle som en
Tillægsbestemmelse til det Afsnit af Loven, der begynder II, 45,
og specielt til den Paragraf indenfor dette, som indeholdes
i III, 5—9, idet Udtrykket ορχον m χα διχαχσβι og det følgende
απομοαατο synes at vise hen til δικακσηι απομοσαι i III, 6 f. Mod
dette sidste har dog Bk gjort Indsigelse, „weil hier in XI
die Ausdrücke doch gar zu allgemein wären: grade die
Hauptsachen αΐ δέ τι αλλο πέροι το άνδρίς und ον δέ χ’
έχσαννε-σέται würden fehlen, deren Erwähnung in diesem speciellen
Falle mindestens eben so unentbehrlich wäre, als das γννα
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
