- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Niende bind /
117

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

άνδρός η χα xgtrhni“. Denne Indvending synes mig dog ikke
at have nogen videre Betydning; naar man i al Korthed vilde
antyde, hvilket Lovafsnit Tillægsbestemmelsen skulde slutte
sig til, var det naturligt netop at vælge Ordene γννα . .
χρινεται, der angiver den for det hele Afsnit til Grund
liggende Forudsætning; ved Udtrykkene, der taler om Eden,
henvistes der vistnok tilstrækkelig klart til den Paragraf indenfor
det hele Afsnit, der specielt havdes for Øje, og de ganske
specielle Forudsætninger for Befalingen i denne Paragraf,
nemlig de Sætninger, som Bk savner, var dermed gjort
overflødige paa dette Sted. Dog tør jeg, skjønt jeg har
forsvaret den almindelige Opfattelse, ikke bestemt benægte, at
Bk kan have Ret, naar han vil bringe noget helt nyt ind
her: han antager, at der er tænkt paa Beskyldninger, som
Manden retter mod sin Kone, naar han vil skilles fra hende,
og som hun her faar Befaling til at fralægge sig med Ed,
hvis hun ikke ved Skilsmissen vil lide et Formuestab analogt
med det, der paalægges Manden ovenfor i II, 45 ff., hvis
Skylden er hans. Den Hovedbestemmelse, hvori det
forudsættes, at Skylden er Kvindens, maa da have staaet paa en
andeu Tavle og have tilhørt den ældre Ret, som i dette
Punkt opretholdtes paa den Forandring nær, som indførtes
ved nærværende Tillægsbestemmelse. En sikker Afgjørelse
om, hvilken Opfattelse der er den rette, vilde dog kun
kunne gives, hvis man havde den øverste Del af Kol. XII,
som indeholdt Slutningen af denne Lovpassus. For øvrigt
er jeg enig med Bk i, at Ordene o rt κ’ επιχηλει maa sættes i
Forbindelse med det foregaaende som Objekt for απομοσατο
(„hun skal med Ed fralægge sig den Beskyldning, han
maatte rejse mod hende“ [nemlig m. H. t. uretmæssig
Bortførelse af noget af hans Gods ved Skilsmissen?] ), saa at
der først efter ετηχαλει sættes en stærk Interpunktion; og jeg
maa tilstaa, at jeg ikke kan indse, hvad der skulde være i
Vejen for denne Forbindelse. Ogsaa det næste har Bk
sandsynligvis suppleret rigtigt: ηροβειπητο [<5’υ νπ]αρχον τ«(δ) διχας.
hvilke sidste Ord da er at forstaa om Manden, som
begynder paa denne Proces (om ulovlig Tilegnelse af Gods
fra Hustruens Side?).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr9/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free