Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
møder os et mærkeligt Fejlsyn paa Betydningen af de to
Exempler Horats anfører til Bekræftelse af det foregaaende
almindelige Udsagn om Komedieskrivningens Vanskelighed.
Saaledes mener H. Schütz, at hegge Exempler væsenlig
skulle tjene til at belyse, hvad der V. 165 fg. er sagt som
Hos og i den følgende Linie som Dadel om Romernes
naturlige Kald til Tragedieskrivning, hvilket ogsaa skal
gjælde om dem for Komedieskrivningens Vedkommende, og
at derfor det, der siges baade i V. 171 fg. om Plautus og i
V. 173 om Dossennus er at forstaa som Ros, medens
Dadlen først kommer i V. 174 og vel nærmest er rettet mod
Dossennus, men dog ogsaa tildels skal ramme Plautus. Alle
do andre nyere Fortolkere og, saavidt jeg kan se, ogsaa do
fleste af de ældre mene derimod, at Sætningen habet
comoedia tanto plus oneris etc. gjør det til en logisk
Nødvendighed at opfatte, livad der umiddelbart derefter
siges om Plautus, som en Dadel og forklare derfor quo
pac to i V. 171 som = quam male, idet de forøvrigt
an-gaaende Horats’s Dom over Plautus henvise til a. p. 270.
hvor han tillægger Forfædrene, der beundrede og anpriste
Plautus’s Versbygning og Vittighed (numeros et sales),
altfor stor Overbærenhed, for ikke at sige ligefrem Dumhed.
Men hvor stræng denne Dom end lyder, berettiger den jo
ingenlunde til af den at slutte, at han ogsaa skulde bryde
Staven over hans Charakterteguing, som det i sig selv er
usandsynligt, at Horats, naar han endelig her vil dadle
Plautus, skulde rette sin Dadel netop mod den Side af
hans Digtning, hvor hans Mesterskab var allerubestrideligst.
Wieland har dog forsøgt, men med ringe Held, at afslaa
denne Indvending, idet han bemærker, at Horats kun dadler
Plautus’s Tilbøjelighed til at overdrive og carikere og
overensstemmende dermed oversætter Stedet saaledes : „Man
sehe nur, mit welchem groben Pinsel Plautus einen jungen
Verliebten .... sudelt“. Noget nærmere det Rigtige er
Lambin kommen, naar han mener, at Horats mulig har
villet betegne, „Plautum esse putidum et usque ad fastidium
diligentem in describendo iuvene amante“ etc. Sagen er,
at tutetur, eg. værner om, som Intensivform her ikke be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
